Reaktor DR 1

DR 1 var en af de planlagte tre reaktorer, som skulle udgøre rygraden i Atomenergi-kommissionens (AEK) forsøgsanlæg på Risø

FORSØGSREAKTOR DR 1

DR 1 var den første reaktor på atomstation Risø og blev indviet i 1957 - året før Risøs officielle indvielse. Reaktoren blev lukket ned i 2001, og den er fuldt ud dekommissioneret.

DR1 en laveffektreaktor (max. 2 kW) med et ret beskedent indhold af radioaktivitet. Var de seneste år primært anvendt til undervisningsformål.

Reaktoren var en såkaldt laveffekt reaktor (maksimalt 2 kW). Derfor var den indeholdte mængde radioaktivitet beskeden. Reaktoren blev indviet i 1957 - året før indvielsen af Forskningscenter Risø. Reaktoren blev taget ud af drift i 2001.

Reaktorkernen var indeholdt i en kugleformet ståltank og bestod af en van­dig opløsning af uranylsulfat med 20% beriget uran svarende til ca. 1 kg U-235. Ståltanken var omgivet af en cylindrisk grafitreflektor, der var 1,5 m i dia­meter og 1,2 m høj. Uden om reflektoren fandtes en betonaf­skærmning.

DR 1 er fuldt dekommissioneret. De nukleare tilsynsmyndigheder godkendte frigivelsesmålingerne af bygningerne i januar 2006, hvilket betyder, at bygningen og de omkringliggende arealer frit kan anvendes til andre formål (greenfield). Herefter blev hallen leveret tilbage til Forskningscenter Risø, som nu kunne benytte den til andre formål uden restriktioner.

DTU anvender i dag bygningen.

Læs mere under "Afsluttede projekter"

Udskriv