Jette og Winnie presser viskestykker en sidste gang.

ET VASKERI I FORANDRING

08. juli 2016

Det er sidste dag før ferien - og en lidt vemodig tid for vaskeriassistenterne Jette Danielsen og Winnie Andersen. Dansk Dekommissionering er en organisation, der gradvist skal lukke sig selv ned, og det gælder også for vaskeriet. Efter ferien vil Jette Danielsen være alene om at ordne kollegernes arbejdstøj.

Det er sidste dag før ferien - og en lidt vemodig tid for vaskeriassistenterne Jette Danielsen og Winnie Andersen. Dansk Dekommissionering er en organisation, der gradvist skal lukke sig selv ned, og det gælder også for vaskeriet. Efter ferien vil Jette Danielsen være alene om at ordne kollegernes arbejdstøj.
Vaskemaskiner og tørretumblere er fordelt i to store rum. I det ene af rummene fanges øjet af gule, trekantede advarselsskilte. Her behandles det vasketøj, der kan være forurenet med radioaktive partikler, under særlige forholdsregler.
Både Jette og Winnie er garvede medarbejdere, der kan vaskeriets arbejdsprocesser på fingerspidserne. Til oktober er det 14 år siden, Jette blev ansat, og Winnie har været her siden 1988:
"Det var dengang, den store reaktor kørte, så der var masser, der skulle vaskes. Da jeg startede, var vi fem vaskeriassistenter og en vaskemester, der sørgede for vasketøjet til hele Forskningscenter Risø."
I takt med de forandringer, der er sket på Risø-halvøen, er mængden af vasketøj dog stille og roligt gået ned ad. Så medarbejderne i vaskeriet har jævnligt skulle omstille sig - ikke mindst i 2007, da DTU og Forskningscenter Risø blev lagt sammen. DTU valgte at sende deres vasketøj andetsteds, og det gjorde nytænkning nødvendig:
"Her hos os havde vi pludselig ikke arbejdsopgaver nok, så vi måtte påtage os nogle rengøringsopgaver også. For at få det hele til at hænge sammen fik vi en kollega, der havde arbejdet med Lean-tankegangen, til at hjælpe os. Det var rigtig sundt at få gennemgået alle vaskeriets arbejdsopgaver og -rutiner sammen med et par friske øjne," siger Winnie.
"Vi bandede hele processen langt væk, mens den stod på, men bagefter blev vi jo rigtig glade for ændringerne. Før havde alle haft deres faste pladser og opgaver, og det kunne der ikke rokkes ved. Nu fik vi indført jobrotation, så vi alle skiftede mellem at vaske, presse, reparere, sortere og lægge tøjet sammen," tilføjer Jette.
Før i tiden var der 60-70 kasser tøj, der skulle pakkes og sendes rundt på hele halvøen. Nu er der kun Dansk Dekommissionerings vasketøj at holde styr på.
"For halvanden år siden fik vi så at vide, at vi skulle trappe ned fra tre medarbejdere til én. Beskeden kom egentlig ikke som en overraskelse, men derfor var den alligevel ikke rar at få," siger Winnie.
"Men vi har trods alt været glade for at få den i så god tid. Sammen med vores leder har vi haft en rigtig god proces, hvor vi tre vaskeriassistenter selv var med til at fastlægge, hvordan nedtrapningen kunne ske, både i forhold til kunderne og os selv. Det har gjort det hele mere trygt," forklarer Jette.
Winnies og Jettes kollega, Yaa Skovvad, tog imod tilbuddet om et intensivt danskkursus og blev i 2015 hjulpet videre til en ansættelse hos Berendsen Textil Service. Winnie har valgt at gå på pension ved udgangen af 2016 og skal efter ferien bruge resten af sin ansættelse på at indscanne gamle tegninger og bygninger til det elektroniske arkiv.
Og så er der Jette, der fremover vil være alene blandt vaskemaskinerne:
"Det er da underligt at se frem til. Winnie og jeg kender hinanden ud og ind og har også kunne dele det, der var svært. Men så må jeg bare til at bruge mine andre kolleger noget mere. De er jo også gode kolleger, selv om de fleste af dem er mænd," smiler hun.
"Vi har altid haft et godt sammenhold, både her i vaskeriet og med de andre på Behandlingsstationen. Under de fælles kaffepauser får vi vendt en masse både faglige og private ting," uddyber Winnie.
Samtidig med Winnies farvel til vaskeriet er nogle af arbejdsgangene blevet effektiviseret, så Jette kan overkomme arbejdet alene. Det har blandt andet betydet, at der er indkøbt nye, strygefri kitler og at håndklæderne ikke længere bliver presset.
"Det ser nu ikke så pænt ud at skulle aflevere sådan en stak," siger Jette og peger ind på en bunke let krøllede håndklæder i skabet. Efter så mange år i vaskeriet er den faglige stolthed tydelig at aflæse.

Vaskemaskiner og tørretumblere er fordelt i to store rum. I det ene af rummene fanges øjet af gule, trekantede advarselsskilte. Her behandles det vasketøj, der kan være forurenet med radioaktive partikler, under særlige forholdsregler.

Både Jette og Winnie er garvede medarbejdere, der kan vaskeriets arbejdsprocesser på fingerspidserne. Til oktober er det 14 år siden, Jette blev ansat, og Winnie har været her siden 1988:
"Det var dengang, den store reaktor kørte, så der var masser, der skulle vaskes. Da jeg startede, var vi fem vaskeriassistenter og en vaskemester, der sørgede for vasketøjet til hele Forskningscenter Risø."

I takt med de forandringer, der er sket på Risø-halvøen, er mængden af vasketøj stille og roligt gået ned ad. Så medarbejderne i vaskeriet har jævnligt skulle omstille sig - ikke mindst i 2007, da DTU og forskningscentret blev lagt sammen. DTU valgte at sende deres vasketøj andetsteds, og det gjorde nytænkning nødvendig:

"Her hos os havde vi pludselig ikke arbejdsopgaver nok, så vi måtte påtage os nogle rengøringsopgaver også. For at få det hele til at hænge sammen fik vi en kollega, der havde arbejdet med Lean-tankegangen, til at hjælpe os. Det var rigtig sundt at få gennemgået alle vaskeriets arbejdsopgaver og -rutiner sammen med et par friske øjne," siger Winnie.

"Vi bandede hele processen langt væk, mens den stod på, men bagefter blev vi jo rigtig glade for ændringerne. Før havde alle haft deres faste pladser og opgaver, og det kunne der ikke rokkes ved. Nu fik vi indført jobrotation, så vi alle skiftede mellem at vaske, presse, reparere, sortere og lægge tøjet sammen," tilføjer Jette.

Fra tre til én
Før i tiden var der 60-70 kasser tøj, der skulle pakkes og sendes rundt på hele halvøen. Nu er der kun Dansk Dekommissionerings vasketøj at holde styr på.

"For halvanden år siden fik vi så at vide, at vi skulle trappe ned fra tre medarbejdere til én. Beskeden kom egentlig ikke som en overraskelse, men derfor var den alligevel ikke rar at få," siger Winnie.

"Men vi har trods alt været glade for at få den i så god tid. Sammen med vores leder har vi haft en rigtig god proces, hvor vi tre vaskeriassistenter selv var med til at fastlægge, hvordan nedtrapningen kunne ske, både i forhold til kunderne og os selv. Det har gjort det hele mere trygt," forklarer Jette.

Winnies og Jettes kollega, Yaa Skovvad, tog imod tilbuddet om et intensivt danskkursus og blev i 2015 hjulpet videre til en ansættelse hos Berendsen Textil Service. Winnie har valgt at gå på pension ved udgangen af 2016 og skal efter ferien bruge resten af sin ansættelse på at indscanne gamle tegninger og bygninger til det elektroniske arkiv.

Og så er der Jette, der fremover vil være alene blandt vaskemaskinerne:
"Det er da underligt at se frem til. Winnie og jeg kender hinanden ud og ind og har også kunne dele det, der var svært. Men så må jeg bare til at bruge mine andre kolleger noget mere. De er jo også gode kolleger, selv om de fleste af dem er mænd," smiler hun.

"Vi har altid haft et godt sammenhold, både her i vaskeriet og med de andre på Behandlingsstationen. Under de fælles kaffepauser får vi vendt en masse både faglige og private ting," uddyber Winnie.

Nye tider
Samtidig med Winnies farvel til vaskeriet er nogle af arbejdsgangene blevet effektiviseret, så Jette kan overkomme arbejdet alene. Det har blandt andet betydet, at der er indkøbt nye, strygefri kitler og at viskestykker og håndklæder ikke længere bliver presset.

"Det ser nu ikke så pænt ud at skulle aflevere sådan en stak," siger Jette og peger ind på en bunke let krøllede håndklæder i skabet. Efter så mange år i vaskeriet er den faglige stolthed og viljen til at gøre det godt tydelig at aflæse.

Udskriv