VIDSTE DU?

Grundstof nr. 72, Hafnium, er opkaldt efter København. Stoffet blev opdaget i 1923 af D. Coster og G. Hevesy.

1 kg Uran ikke fylder mere end en bordtennisbold.

Vinduerne i Hot Cell er mere end 1 m tykke, og lavet af bly for at afskærme omgivelserne for de radioaktive emner, som blev håndteret i de seks celler

Hot Cell-anlægget var beregnet til at håndtere stærkt radioaktive genstande. De 6 celler er omkranset af op til 2 meter tykke betonvægge (forsiden 1,7m - bagsiden 2,1m).

I hver af cellerne er et vindue bestående af flere lag blyglasruder, der tilsammen er mere end 1 meter tykke (4 lag á 28cm + 2 dækglas). Operatøren kunne håndtere genstandene udefra vha. manipulatorarme, og gennem vinduerne se, hvad han lavede inde i cellerne.

Læs mere om Hot Cell

Forsøgsreaktor DR 3 var meget populær blandt forskere i udlandet bl.a. pga. af dens høje driftsstabilitet.

Driftsstabilitet var vigtigt for forskerne, når de skulle planlægge og udføre deres forsøg.

Da mange af forskerne kom fra andre lande, var det ekstra vigtigt, at de kunne regne med tidspunktet, hvor DR3 var i drift. Reaktoren var i drift i 23 dage ad gangen efterfulgt af 4 dages nedlukning med planlagt vedligeholdelse og udskiftning af brændsel. Hvert fjerde år var det en lang nedlukning på 6 uger.

DR 3 var også attraktiv for forskerne, fordi den havde en høj flux og langsomme neutroner. Forskerne brugte primært reaktoren til materialeforskning, og her var det vigtigt at fange mange langsomme neutroner og nedbremse dem yderligere, fordi man dermed kunne se atomstrukturen i materialerne.

Læs mere om DR 3

Hospitalerne bruger radioaktive kilder til eksempelvis at finde kræftknuder.

Patienten får en indsprøjtning med et radioaktivt stof før en PET-scanning, og dette stof samler sig i kræftknuderne, som bliver lysende på scanningsbilleder.

 

Cellerne i kræftknuder deler sig hurtigere end det omkringliggende væv. Dette kan man udnytte ved at bygge radioaktive sporstoffer ind i de sukkerstoffer, som celler omsætter, når de deler sig. Hvis celler deler sig særligt hurtigt på et bestemt område i kroppen, lagrer det radioaktive sporstof sig netop der. Derefter kan man tage billeder af organet med en særlig måler - en såkaldt gammadetektor - og koncentrationer af sporstoffet vil stå frem som lysende pletter.

 

Et eksempel på et radioaktivt sporstof er Fluor-18. Stoffet har en halveringstid på knapt to timer, men stoffet bliver også udskilt via urinen.

 

Hospitaler kan også behandle kræft med radioaktive stoffer gennem intern bestråling - dvs. stråling indefra, hvor man fører en radioaktiv kilde ind i kroppen. Patienten kan eksempelvis få en indsprøjtning med det radioaktive stof eller indånde det. En radioaktiv kilde til intern bestråling kan eksempelvis være Jod-131. Stoffet bestråler patientens skjoldbruskkirtel, indtil det er henfaldet eller er blevet udskilt gennem urin og afføring.

 

Strålebehandling af kræftpatienter kan også være ekstern, dvs. bestråling udefra ind mod kroppen. Moderne bestrålingsanlæg indeholder imidlertid ikke radioaktive kilder. De er elektromagnetiske anlæg, hvor strålingen forsvinder, når strømmen slukkes. Strålebehandlingen foretages med beskydning med elektroner fra en såkaldt elektronaccelerator. Den kan også være røntgenstråling, som bliver dannet, når elektronerne bliver bremset.

man har haft forestillinger om atomer i ca. 2500 år. Ordet atomer stammer fra det græske ’atomos’, der betyder udelelig.

Det var filosoffen Demokrit, der først brugte ordet om det, der var tilbage, når stof blev neddelt til dets mindste bestanddele. Han mente, at stof ikke kunne neddeles i det uendelige, og at det, der så måtte være tilbage, var en udelelig elementarpartikel.

 

Top shield pluggen på DR 3 vejer 22 tons. Top shield plug fungerede som ”afskærmningsprop” i reaktoren og skærmede for strålingen under driften.

Samtidigt fungerede top shield plug også som adgang til reaktoren, når der skulle skiftes brændsel og forsøg.

En af udfordringerne ved afviklingen af DR 3 har været at fjerne top shield pluggen. Undersiden er stærkt radioaktiv. Det betyder, at pluggen skulle afskærmes for at kunne løfte den af. Da kranen i reaktorhallen kun kan løfte 25 tons og derfor ikke ville kunne bære både plug og afskærmning, måtte DD have hjælp udefra. Det lykkedes at fjerne top shield pluggen i maj 2014 med hjælp fra firmaerne Mammoet og Bladt Industries.

Læs mere om løftet af top shield pluggen

DR 3 brugte 26 brændselsstave ad gangen ved drift. Brændselsstavene blev udskiftet, når uranen var brændt ud. Et brændselselement kunne levere ...

Et brændselselement kunne levere energi i ca. 9 mdr., hvorefter det blev udskiftet. Risø producerede selv brændselsstavene i Teknologihallen. Her valsede man uran, importeret fra USA, ind i det aluminium, som stavene var lavet af.

DR 3's 26 brændselselementer blev skiftet ved hjælp af en stor blyforet transportflaske, som vejer 23 tons. Flasken kunne trække stavene op, rotere position, og derefter nedsænke de nye brændselselementer.

Det brugte brændsel blev først sat til afkøling i lagerhuller og derefter skåret, så kun den del med uran i var tilbage. Disse skårne brændselselementer blev lagret et stort bassin i, og i kampagner  blev de sendt retur til USA med skib. De sidste brændselsstave blev returneret til USA i 2002.

Læs mere om forsøgsreaktor DR 3

Der produceres ca. 6-8 m 3 radioaktivt affald om året i Danmark? Affaldet stammer fra hospitaler, laboratorier, skoler og industrien.

Når kilderne ikke længere skal bruges, afleveres de til DD's Behandlingsstation, som er den eneste modtagestation for radioaktivt affald i Danmark. Her bliver affaldet beskrevet, sorteret, emballeret og lagret på DD's mellemlager.

Læs mere om affaldsbehandling.

alfa-stråling kan afskærmes med blot et stykke papir. Selvom alfa-partikler ved et alfa-henfald udsendes med stor energi og dermed stor hastighed...

... alfa-henfald udsendes med stor energi og dermed stor hastighed (ca. 15000 km/s), kan de stoppes helt af bare et stykke papir eller af 5 til 10 cm luft.

Bestråles en person udefra med alfa-stråling giver det ikke anledning til strålingsdoser, da det døde hudlag yderst på kroppen stopper alfa-partiklerne, før de når det levende væv. Bestråles en person derimod med alfa-partikler indefra, fx, ved indånding af radioaktivt støv, vil det medføre en strålingsdosis. Man skal dog huske, at selv om man har afskærmet en alfa-kilde, kan der være medfølgende gammastråling, der er meget sværere at afskærme.

Læs om flere begreber i DD's ordbog.

en brandalarm kan indeholde en radioaktiv kilde. Radioaktive kilder skal afleveres til DD’s Behandlingsstation, som er den eneste modtagestation ...

DD's Behandlingsstation er den eneste modtagestation for radioaktivt affald i Danmark. Når det drejer sig om brandalarmer, er private forbrugere dog undtaget.

Læs mere om affaldshåndtering

man vha. radioaktive kilder kan måle tykkelsen på asfalt- og grusbelægning på veje.

En såkaldt "Troxler" er et værktøj, der indeholder en Cs137-kilde og en Am241-kilde. Kilderne sidder i hver deres "pind"  Entreprenører trykker troxleren mod vejoverfladen, og de radioaktive kilder kan derved detektere tykkelsen.

Cs137 kan måle tykkelsen på grus, imens Am241 er kraftigere og kan måle asfalt-tykkelsen.

Udskriv