ORDBOG

Absoberet dosis

Absorberet dosis (D). Dosisstørrelse, der angiver den energi, der afsættes pr. vægtenhed ved en bestråling. Enheden for absorberet dosis er Gy (Gray), hvor 1 Gy = 1 J/kg.

Alfahenfald (α-henfald).

Radioaktivt henfald af atomkerne (spontan omdannelse), hvor der udsendes to protoner og to neutroner fra atomkernen. Protonerne og neutronerne udsendes som en enhed, og denne enhed kaldes en α-partikel. Efter α-henfaldet tilhører atomkernen et grundstof, der er to numre mindre end før udsendelsen. I forbindelse med α-henfaldet kan der udsendes ledsagende y-stråling.

Alfapartikel (α-partikel)

Partikel der udsendes ved α-henfald (se dette). α-partiklen er en heliumatomkerne. Ved udsendelsen har partiklen en høj energi (høj hastighed). Ved vekselvirkning med atomer vil a-partiklen miste energi og dermed blive nedbremset.

Aktivitet

Styrken af en radioaktiv kilde. Aktiviteten angiver det gennemsnitlige antal af henfald pr. tid. Måleenheden Bq (Becquerel) anvendes til angivelse af aktivitet. Aktivitet kan angives pr. vægtenhed (massespecifik aktivitet) f.eks. i enheden Bq/kg.

Alfastråling (α-stråling)

Stråling af α-partikler fra en radioaktiv kilde, der indeholder atomkerner, henfalder ved α-henfald. α-stråling er ioniserende stråling, indtil partiklerne er nedbremset.

Atom

Mindste bestanddel af et grundstof. Et atom består af en centraldel kaldet atomkerne. I atomkernen er positivt elektrisk ladede protoner. Antallet af protoner bestemmer grundstoffets nummer. Foruden protoner kan der være elektrisk neutrale partikler kaldet neutroner i kernen. Omkring kernen er der en sky af negativt ladede elektroner. I det neutrale atom er der lige mange protoner og elektroner. Atomkernen indeholder stort set al masse i atomet, men er kun ca. 1/10000 af atomets samlede udstrækning.

Atomnummer

Antallet af protoner i atomet (Z), hvilket også er grundstofnummeret.

 

Baggrundsstråling

Den ioniserende stråling som skyldes naturlige strålingskilder.

Betahenfald (b-henfald)

Radioaktivt henfald af atomkerne (spontan omdannelse), hvor der udsendes en b -partikel fra atomkernen. Henfaldet kan være et b--henfald, hvor der omdannes en neutron i kernen til en proton og en elektron (b--partikel). b--partiklen udsendes fra atomkernen og kernen er efter omdannelsen blevet til et grundstof, der er et nummer større end før omdannelsen. Henfaldet kan være også et b+-henfald, hvor der omdannes en proton i kernen til en neutron og en positron (b+-partikel). b+-partiklen udsendes fra atomkernen og kernen er efter omdannelsen blevet til et grundstof, der er et nummer mindre end før omdannelsen. I forbindelse med b-henfald kan der udsendes ledsagende g-stråling.

Betapartikel (b-partikel)

Partikel der udsendes ved b-henfald (se dette). b-partiklen kan enten være en elektron (fra b--henfald) eller en positron (fra b+-henfald). Ved udsendelsen har partiklen en høj energi (høj hastighed). Ved vekselvirkning med atomer vil b-partiklen miste energi og dermed blive nedbremset.

Betatråling (ß-stråling)

Stråling af b-partikler fra en radioaktiv kilde, der indeholder atomkerner, henfalder ved b-henfald.  b-stråling er ioniserende stråling, indtil partiklerne er nedbremset.

Bq (Becquerel)

Enhed der anvendes til at angive aktiviteten i en kilde. 1 Bq er en aktivitet på 1 henfald pr. sekund. Der anvendes ofte præfikser ved aktivitetsangivelser fx mBq (0,001 Bq), kBq (1000Bq), MBq (1000000 Bq).

 
     
 

Dekommissionering

Dekommissionering er et engelsk udtryk, der stammer fra skibsfarten og betyder "at tage ud af drift". Udtrykket bruges især om kemiske og nukleare anlæg. I  tilfælde af nukleare anlæg dækker det over en nedrivning af reaktoranlæg samt rensning af bygninger og arealer, således af de radioalogiske restriktioner kan ophæves.

Deterministisk skade

Type af strålingsskader. Typen er karakteriseret ved at skaden først opstår ved en absorberet dosis over et vist niveau (tærskel), men at den så til gengæld altid fremkommer. Dosimeter. Enhed der kan måle modtaget strålingsdosis. Er dosimetret et digitaldosimeter kan man direkte aflæse den modtagne dosis på dosimetret.

Dosis

Se strålingsdoser

Dosishastighed

Den tidsrate strålingsdosis modtages med.

 

Effektiv dosis (E)

Dosisstørrelse der kan beregnes i forbindelse med et menneskes udsættelse for ioniserende stråling. Størrelsen er summen af vægtede ækvivalent doser til kroppens forskellige væv. Vægtfaktorerne, wT, der ganges på de ækvivalente doser, kaldes vævsvægtfaktorer. De er uden enhed og korrigerer for de enkelte vævs forskellige strålingsfølsomhed. Enheden for effektiv dosis er Sv (Sievert), hvor 1 Sv = 1 J/kg. Effektiv dosis anvendes til at angive den samlede risiko for, at der efter bestrålingen opstår en alvorlig stokastisk skade.

Ekstern bestråling

Bestråling af et objekt med ioniserende stråling fra kilder, der befinder sig uden for det bestrålede objekt.

Elektron

Negativt elektrisk ladet partikel med 1 standard ladning og en vægt på 9∙10-31 kg. Partiklen findes i elektronskyer omkring atomkerner.

Euratom

er EU's pendant til IAEA på safeguardsområdet og beskæftiger sig desuden med strålingsbeskyttelse og forsyning og transport af fissilt materiale i EU-medlemslandene.

Euratom udfører safeguardsinspektioner i EU-landene, herunder i Danmark, bl.a. hos DD. Euratom har hovedsæde i Luxenbourg

Excitation

Tilførsel af energi til elektron i elektronskyen. Dette sker som resultat af vekselvirkning mellem ioniserende stråling og atomer.

 

Fissilt materiale

Materiale der indeholder nuklider, der kan fissionere.

Fission (spaltning)

Deling af atomkerner i mindre dele. Ved fission af tunge atomkerner frigøres der energi. Fission kan skabes ved neutronbestråling af visse tunge atomkerner. Ved fission af tunge kerner udsendes neutroner, dette muliggør muligheden for en kædereaktion, hvor neutroner udsendt fra fission skaber nye fissioner. Dette udnyttes i kernereaktorer. Visse tunge atomkerner kan fissionere af sig selv (spontan fission). 

Forsøgsreaktor

Reaktor hvori der kan foregå en kædereaktion, og hvor reaktoren udnyttes til eksperimentelle formål.

Frigivelse (ubetinget)

Fritagelse af radioaktive materialer, bygninger eller land fra kontrol fra strålingsmyndighedernes kontrol. Dette sker efter målinger, der fastslår, at aktivitetskoncentrationerne er under frigivelsesniveauet. 

Frigivelsesniveau

Meget lave aktivitetskoncentrationer hvorunder materialer, bygninger eller land kan betragtes som ikke radioaktive. Frigivelsesniveauer fastsættes af strålingsbeskyttelsesmyndighederne.

Fusion

Sammensmeltning af atomkerner. Ved sammensmeltning af lette atomkerner frigøres energi. Fusion foregår på Solen. Der forskes i at kunne anvende fusion som energikilde i fremtiden.

 

Gammastråling (γ-stråling).

Elektromagnetisk stråling der dannes og udsendes som ledsagende stråling i forbindelse med a-henfald og b-henfald. Gammastråling dannes også ved vekselvirkninger mellem  energirige partikler. Gammastråling er ioniserende stråling.

Ge-detektor

Detektor lavet af grundstoffet Ge (germanium), der kan bestemme energien af gammastråling. Benyttes til nuklididentifikation.

Geigertæller (Geiger-Müller-detektor)

Et af de første instrumenter der blev udviklet til at detektere ioniserende stråling. Detektionsprincippet bygger på, at enkelte ioniseringer detekteres.

Grundstof

Gruppen af atomer med samme antal protoner (Z) i kernen. Det letteste grundstof er hydrogen med en proton i kernen. Der er observeret ca. 115 forskellige grundstoffer. Grundstoffer angives ofte ved et eller to bogstavsforkortelser fx H (hydrogen), Co (kobolt), Cs (cæsium), U (uran). Antallet af protoner i kernen bestemmer, hvorledes atomet reagerer kemisk.

Gy (Gray)

Enhed for absorberet dosis. Normalt anvendes brøkdele af enheden fx mGy (1/1000 Gy) og mGy (1/1000000 Gy).

 

Halveringstid

Den tid der går, for at en given aktivitetsmængde af en given radionuklid bliver halveret. Halveringstider kan være fra brøkdele af et sekund til mange millioner af år.

Helseassistent

Person med mellemuddannelse, der har modtaget uddannelse i helsefysik og arbejder indenfor fagområdet. I DD er uddannelsen i helsefysik på 6 måneder.

Helsefysik (strålingsbeskyttelse)

Fagområde der undersøger ioniserende strålings vekselvirkninger og biologiske virkninger, og som beskæftiger sig med beskyttelse mod de skadelige virkninger af strålingen.

Helsefysiker

Akademisk uddannet person, der har modtaget en uddannelse i helsefysik og arbejder inden for fagområdet. I DD er uddannelsen i helsefysik etårig

Henfaldskonstant

Sandsynlighed for at en atomkerne indenfor et sekund omdanner sig ved radioaktivt henfald.

Hot Cell

Facilitet til håndtering af meget kraftige radioaktive kilder. DD har et hot Cell-anlæg.

 

IAEA

er en forkortelse for "International Atomic Energy Agency" - på dansk "Det Internationale Atomenergiagentur". IAEA er FN's organ for fredelig udnyttelse af kerneenergi. IAEA blev grundlagt den 29. juli 1957 og har hovedsæde i Wien.

Se IAEAs hjemmeside

Intern bestråling

Bestråling af et objekt med ioniserende stråling fra kilder, der befinder sig inde i objektet.

Ionisering

Frigørelse af en elektron fra elektronskyen omkring et atom. Ved ioniseringen bliver det tilbageværende atom elektrisk positivt. Atomet og den frigjorte elektron udgør et ionpar. Ionisering sker som resultat af vekselvirkning mellem ioniserende stråling og atomer.

Ioniserende stråling

Stråling der er i stand til at ionisere, dvs. frigøre elektroner fra elektronskyer. Ioniserende stråling forårsager også excitation.

Isotop

En underinddeling af atomer i et grundstof efter hvor mange neutroner, der er i kernen. Isotoper af et grundstof opfører sig kemisk på samme måde, men kan være meget forskellige med hensyn til stabilitet af atomkernen.

Isotoper angives ved grundstofsymbolet og summen af antallet af protoner og neutroner i kernen. Hydrogen har tre isotoper med henholdsvis 0 neutroner, 1 neutron og 2 neutroner i kernen. Disse angives som henholdsvis 1H, 2H og 3H. 2H og 3H har dog fået de specielle navne D (deuterium) og T (tritium).

 

 
     
 

Karakterisering

Bestemmelse af aktivitetsindholdet i en konstruktion. Ved karakterisering af fx en reaktor bestemmes indholdet af radionuklider i reaktorens enkelte dele.

Kernekraft (atomkraft)

Industriel anvendelse af fission til fremstilling af elektricitet

Kontamination

Forurening med radioaktive stoffer, fx af overflader eller luft.

Kollektiv dosis

Sum af dosis (effektiv dosis) til flere mennesker. For at vise, at der er tale om kollektiv dosis, sættes ordet 'person' foran dosisenheden fx personSv.

Kædereaktion (kædeproces)

En selvforløbende reaktionskæde af fissioner i tunge atomkerner. Denne kæde kan forløbe, fordi neutroner kan fremkalde fissioner, og fordi der ved fission udsendes neutroner.

Mellemlager

Midlertidigt depot for radioaktivt affald inden dette kan overføres til endeligt depot (slutdepot).

 
     
 
     
 

Neutron

Neutral partikel der findes i atomkerner.  Neutronen vejer det samme som protonen. Fra fissioner udsendes neutroner, der er ioniserende stråling

Neutronaktivering

Dannelse af radionuklider ved at bestråle stabile nuklider med neutroner.

Nuklid

En atomkerneopbygning. Nukliden angives ved det grundstof som den tilhører og ved dens totale masse angivet som summen af antallet af protoner og neutroner i kernen. Eksempelvis er 235U den kerneopbygning, der har 92 protoner og 143 neutroner i kernen. Nuklider kan være stabile og ikke ændre opbygning eller ustabile (radionuklider), der kan omdanne sig spontant.

Nuklidkort

Kort opbygget som koordinatsystem, der angiver de nuklider, der er observeret at kunne eksistere. På kortet er der angivet mange oplysninger om nukliderne bla. Hvorledes de kan henfalde.

 
     
 

Positron

Positivt ladet partikel der udsendes fra b+-henfald. Partiklen vejer ca. 1/2000 af en proton.

Proton

Positivt elektrisk ladet partikel med 1 standard ladning,. Partiklen findes i atomkerner.  Protonen vejer 1,7∙10-27 kg.

 

 
     
 

Radioaktivitet

Betegnelse for det fænomen at atomkerner af sig selv (spontant) kan omdanne sig. Ved omdannelsen udsendes ioniserende stråling fra atomet.

Radioaktivt henfald

Spontan omdannelse af en atomkerne.

Radioaktivt affald

Affald indeholdende aktivitet. Afhængig af radionuklidindhold kan affaldet klassificeres i forskellige grupper.

Radionuklid

En atomkerneopbygning som ikke er stabil, dvs. den kan omdanne sig af sig selv.

Røntgenstråling

Ioniserende elektromagnetisk stråling der dannes ved nedbremsning af elektroner.

 

Safeguards

System til kontrol og sikring af fissilt materiale og materialer der kan anvendes i forbindelse med fremstilling af atomvåben.

IAEA og EURATOM foretager safeguardsinspektioner på DD for at sikre, at vi overholder reglerne for opbevaring af fissilt materiale.

SIS (Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse)

Strålebeskyttelse er et institut i Sundhedsstyrelsen, som skal sikre, at arbejdstagere, patienter og befolkningen som helhed samt dyr og miljø beskyttes mod skader fra ioniserende stråling.

Instituttet tager sig af myndighedsopgaver, der relaterer til strålebeskyttelse inden for de områder, hvor der bruges ioniserende stråling, særligt i forbindelse med medicinsk anvendelse og indenfor industri, forskning og miljø.

SIS udgør sammen med beredskabsstyrelsen de nukleare myndigheder, som DD rådfører sig med og står til ansvar over for.

Slutdepot

Lager til endelig opbevaring af radioaktivt affald.

Stokastisk skade

Type af strålingsskader. Typen er karakteriseret ved at skaden sædvanligvis ikke optræder ved bestråling men kun har en hvis sandsynlighed for at optræde.

Stråling

Strøm af partikler.

Strålingsbeskyttelse

Se helsefysik

Strålingsdosis

En angivelse af en modtaget absorberet dosis, en ækvivalent dosis eller en effektiv dosis.

Sv (Sievert)

Enhed for ækvivalent dosis og effektiv dosis. Normalt anvendes brøkdele af enheden fx mSv (1/1000 Sv) og mSv (1/1000000 Sv).

 

Tritium (3H)

Den tungeste isotop af grundstoffet hydrogen. Denne isotop har en proton og to neutroner i atomkernen. Tritium bliver blandt andet dannet ved neutronbestråling af deuterium, der er den næst tungeste hydrogenisotop med 1 proton og en neutron i kernen. Tritium er radioaktivt og har en halveringstid på 12,32 år.

Tungt vand

Vand bestående af vandmolekyler, der indeholder hydrogenisotopen deuterium. Deuterium har 1 proton og 1 neutron i sin atomkerne. Tungt vand har været anvendt i DR 3 reaktoren til nedbremsning af neutroner (moderator) og som kølemiddel.

 
     
 

Vekselvirkning

Interaktion mellem ioniserende stråling og atomer.

 
     
 
     
 
     
 

Ækvivalent dosis (H)

Dosisstørrelse, der angiver den energi, der afsættes pr. vægtenhed ved en bestråling (absorberet dosis) ganget med en enhedsløs strålingsvægtfaktor, wR, der afhænger af, hvilken strålingstype, R, der har afsat energien. Enheden for ækvivalent dosis er Sv (Sievert), hvor 1 Sv = 1 J/kg.

 
     
 
     
 
Udskriv