Der gøre klar til at måle aktivitetsniveau med gammadetektor i Frigivelseslaboratoriet

En del byggeaffald kan frigives efter omfattende målinger i Frigivelseslaboratoriet

STRÅLINGSSIKKERHED

Stråling fra radioaktive stoffer er skadelig, og derfor har vi i DD et ansvar for at beskytte mennesker og miljø mod unødig udsættelse for stråling. Vi skal i alle sammenhænge planlægge vores arbejde, så vi holder strålingsdoser så lave som muligt. Dette gælder både for de medarbejdere, der arbejder hos os, og for miljøet og befolkningen.

Strålingsdoser er det, vi har fokus på, når vi beskæftiger os med strålingssikkerhed. I DD har vi en særskilt afdeling - Sektionen for Strålings- og Nuklear Sikkerhed - som har til opgave at overvåge strålingssikkerheden. Afdelingens medarbejdere er helsefysikere og helseassistenter. Afdelingen holder opsyn med de anlæg, som vi arbejder med, og helsefysikerne planlægger og vurderer strålingssikkerheden i alle de projekter, som kan medføre stråling eller radioaktiv forurening. Det omfatter også det radioaktive affald. Overalt i bygningerne og på områderne, hvor vi afvikler og renser anlæg, er der sat måleinstrumenter op. Helseassistenterne tilser målerne og filtre hver dag, og de tager prøver fra overflader, fx gulve i bygningerne. Hvert år bliver omkring 8000 aftørringsprøver analyseret i vores helsefysiske laboratorier, og luftens indhold af radioaktive stoffer overvåges kontinuerligt. Alle udledninger fra skorstene og afløb bliver desuden overvåget for indhold af radioaktive stoffer.

Hvis brugte radioaktive kilder skal transporteres til modtagelse hos os, skal vi også sørge for strålingssikkerheden. Affald, som sendes ud fra området, bliver ligeledes kontrolleret. En del byggeaffald fra vores nedrivningsarbejde kan frigives som eksempelvis skrot, men det sker først efter omfattende målinger hos Sektionen for Strålings- og Nuklear Sikkerhed.

Strålingssikkerhed er ikke kun et fokusområde for Dansk Dekommissionering. Anvendelse af stråling er meget udbredt i det danske samfund, hvor tusindvis af brugere benytter sig af teknologien. Eksempelvis bruger man stråling medicinsk til undersøgelser og behandling af mennesker og dyr. Industrien måler tykkelse og kompression med stråling og gennemlyser svejsninger i rør for at se, om de er tætte. Forskere undersøger materialer og deres sammensætning med stråling. Alle disse brugere skal være opmærksomme på strålingssikkerhed for at beskytte mennesker og miljø i det daglige arbejde og for at forebygge uheld, der kan føre til utilsigtet bestråling.

 

I DD tager Sektion for strålings- og nuklear sikkerhed sig af strålingssikkerheden. Sektionen har som sin primære opgave at sørge for at beskytte medarbejdere og omegnsmiljø mod udsættelse for stråling. Fagområdet hedder helsefysik, og sektionen kaldes til hverdag AHF (Anlægshelsefysik).

Sektionen fører opsyn med stråling eller radioaktiv forurening på anlæg og i arbejdsmiljøer. Områderne overvåges dels med opsatte måleinstrumenter og dels ved hjælp af luftprøver og aftørringsprøver, der analyseres for indhold af radioaktive stoffer.

Alle DD's medarbejdere får undervisning i strålingsbeskyttelse, og vi bærer en lille brik - et såkaldt dosimeter - som måler hvor meget stråling, vi har modtaget. Dosimeteret bliver som oftest bliver aflæst en gang om måneden. Medarbejdere, som bevæger sig på eller i nærheden af de nukleare anlæg, bærer også et elektronisk dosimeter, der kan vise strålingsdoser her og nu. Desuden afgiver de hver måned en urinprøve, som bliver analyseret for indhold af radioaktive stoffer, for at vise, om de har fået interne doser.

Når vi afvikler og renser anlæggene, kan en del af arbejdsoperationerne udsætte medarbejdere for stråling og radioaktiv forurening. Derfor bliver operationerne overvåget af vore helseassistenter fra Sektionen for strålings- og nuklear sikkerhed. Helseassistenterne måler løbende stråling og radioaktiv forurening under operationerne, og helsefysikerne bliver inddraget som rådgivere.

I 2016 modtog syv medarbejdere på DD strålingsdoser, og den højeste dosis var på 0,45 mSv. Til sammenligning modtager hver dansker i gennemsnit 4 mSv om året fra bl.a. radon, medicinsk behandling og stråling fra rummet.

Det landsdækkende atomberedskab

Vi indgår desuden i det landsdækkende atomberedskab, som hovedsageligt er rettet mod uheld i nabolande med atomkraft. Som en del af beredskabet har Beredskabsstyrelsen landet over, herunder på Risø, opsat målestationer, der kan måle nedfald af radioaktive stoffer.

 

Udskriv