Dansk Dekommissionering

Direktør: Ole Kastbjerg Nielsen

DD er en statslig virksomhed, etableret i 2003, som nu hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Vores primære opgaver er:

At demontere de seks oprindelige nukleare anlæg på Risø. Afviklingen skal ske sikkert, miljømæssigt forsvarligt og økonomisk optimalt.

At modtage, behandle og opbevare radioaktivt affald fra danske brugere af radioaktive isotoper.

At deltage i processen, der senest i 2073 skal have ført til en langsigtet løsning for det radioaktive affald. Indtil da skal DD opbevare affaldet.

Vi er underlagt tilsyn fra Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse og fra Beredskabsstyrelsen. Vi er desuden omfattet af Uddannelses- og Forskningsministeriets Whistleblower-ordning, hvor medarbejdere og faste samarbejdspartnere kan indsende oplysninger om ulovlige eller kritisable forhold uden at skulle frygte for negative konsekvenser.

De cirka 80 medarbejdere varetager en række forskellige og i nogle tilfælde højt specialisererede opgaver: planlægning af dekommissioneringen, demontering af anlæg, affaldshåndtering, drift og vedligehold, strålingsbeskyttelse af medarbejdere og omgivelser, administration m.v. En del af medarbejderne kender de nukleare anlæg fra, dengang de var i drift.

DD er organiseret i tre sektioner samt fire stabsfunktioner (se også organisationsdiagram).

DD er en statslig virksomhed, etableret i 2003, som nu hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Vores primære opgaver er:

At demontere de seks oprindelige nukleare anlæg på Risø. Afviklingen skal ske sikkert, miljømæssigt forsvarligt og økonomisk optimalt.

At modtage, behandle og opbevare radioaktivt affald fra danske brugere af radioaktive isotoper.

At deltage i processen, der senest i 2073 skal have ført til en langsigtet løsning for det radioaktive affald. Indtil da skal DD opbevare affaldet.

Vi er underlagt tilsyn fra Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse og fra Beredskabsstyrelsen.

De cirka 80 medarbejdere varetager en række forskellige og i nogle tilfælde højt specialisererede opgaver: planlægning af dekommissioneringen, demontering af anlæg, affaldshåndtering, drift og vedligehold, strålingsbeskyttelse af medarbejdere og omgivelser, administration m.v. En del af medarbejderne kender de nukleare anlæg fra, dengang de var i drift.

DD er organiseret i tre sektioner samt fire stabsfunktioner (se også organisationsdiagram).

Affald, Dekommissionering & Drift

Strålingsbeskyttelse

Administrative støttefunktioner

Fire stabsfunktioner

Affald, Dekommissionering & Drift

Sektionschef: Kirsten Hjerrild Nielsen

DD’s største sektion står for virksomhedens kerneopgaver og ledes af en ingeniør med speciale i reaktorteknik.

De primære opgaver er:

Planlægge og udføre dekommissioneringen af de nukleare anlæg (i tæt samarbejde med øvrige sektioner)

Modtage, behandle og opbevare radioaktivt affald (i midlertidige lagerfaciliteter)

Safeguards af nukleart materiale

Overvåge og vedligeholde bygninger og anlæg

Drift af to laboratorier, områdets rensningsanlæg og vaskeriet

I sektionen arbejder ca. 50 medarbejdere; bl.a. ingeniører, miljøteknikere, laboranter, håndværkere, specialarbejdere, tekniske assistenter og en vaskeriassistent.

Sektionen er organiseret i en række tværgående teams ud fra henholdsvis de tre primære dekommissioneringsprojekter, affaldshåndtering og den daglige drift.

Strålingsbeskyttelse

Sektionschef: Per Hedemann Jensen

Denne sektion står for at rådgive i forhold til strålingsbeskyttelse og for helsefysisk kontrol og overvågning af arbejdsoperationer/-miljø.

Øvrige opgaver inkluderer:

Deltage i dekommissioneringsprojekter og en langsigtet affaldsløsning

Rapportering af måleprogrammer i forhold til arbejdsmiljø

Frigivelsesmålinger af materialer, bygninger og landområder

Undervise i strålingsbeskyttelse

Opretholde et helsefysisk beredskab og deltage i det landsdækkende nukleare beredskab

Sektionen består af en sektionschef, tre helsefysikere samt ni helseassistenter ledet af en driftsleder.

Helsefysikere er medarbejdere med en teknisk-naturvidenskabelig baggrund, der er suppleret med en efteruddannelse. Helseassistenter er medarbejdere med en teknisk baggrund.

Administration

Sektionschef: Uffe Brandshøj Christensen

Denne sektion varetager de centrale støttefunktioner:

Økonomi

Indkøb

Juridisk rådgivning

HR

Kommunikation

IT

Sekretæropgaver og journalstyring

Sektionen spænder over et bredt felt af kompetencer. De ti medarbejdere er primært specialiserede inden for hvert deres felt.

Stabsfunktioner

Udover tre sektioner har DD fire stabsfunktioner

NUKLEAR EKSPERT

Direktøren har i det daglige en rådgiver, der om nødvendigt kan bistå med ekspertviden i forhold til de nukleare anlæg. DD’s nukleare ekspert er sektionschefen for Affald, Dekommissionering & Drift; en ingeniør med speciale i reaktorteknik og praktisk erfaring fra, da Risøs reaktorer var i drift.

LANGSIGTET LØSNING

Projektlederen for den langsigtede affaldsløsning refererer til direktøren og er ansvarlig for de aktiviteter, der er DD’s bidrag til processen med at finde en permanent opbevaringsmetode for det danske radioaktive affald.

NY, OPGRADERET LAGERFACILITET

Projektlederen for den nye, opgraderede lagerfacilitet refererer til direktøren og er ansvarlig for projektet omkring bygningen af et nyt, midlertidigt affaldslager på Risø med tilhørende håndteringsfaciliteter.

KVALITET, MILJØ & SIKKERHED

Funktionslederen for kvalitet, miljø og sikkerhed refererer til direktøren og er ansvarlig for at vedligeholde kvalitetsstyringssystemet og for, at gældende miljø- og arbejdsmiljølovgivning bliver overholdt. Til teamet hører også en kvalitetsansvarlig, der vedligeholder dokumentsystemet samt planlægger og gennemfører audits, og en daglig arbejdsmiljøleder.

Kvalitet
Kvalitetsledelsessystemet, KMS, omfatter de lov – og myndighedskrav, som gælder for DD. DD er certificeret/akkrediteret i forhold til tre standarder:

  • ISO 9001
  • ISO 17025, som giver DD lov til at måle og frigive affald i henhold til gældende myndighedskrav
  • KLS – der vedrører elsikkerhed

Miljø & Sikkerhed
Det er højt prioriteret, at DD er en sikker, sund og udviklende arbejdsplads. Vi overvåger miljølovgivningen og vil løbende sørge for, at de nødvendige miljøtilladelser og godkendelser er på plads. DD’s ledelse har sammen med sikkerhedsorganisationen ansvaret for, at arbejdsmiljøpolitikken bliver gennemført, og at der er et godt både fysisk og psykisk arbejdsmiljø.