Miljøvurdering af nyt lager i gang

Hvilke emner skal behandles i en rapport om de konsekvenser, et nyt opgraderet affaldslager vil have for miljøet? Miljøstyrelsen beder nu om borgernes input til dette.

DDansk Dekommissionering ønsker at etablere og drive et nyt, opgraderet lager til Danmarks radioaktive affald – et projekt, der er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1. Som bygherre skal vi derfor udarbejde en miljøkonsekvensrapport, inden Miljøstyrelsen kan vurdere, om projektet kan gennemføres. Rapporten beskriver projektets virkninger på miljøet og de afværgeforanstaltninger, der er nødvendige for at begrænse eventuelle skader.

Miljøstyrelsen har udarbejdet et idéoplæg, der beskriver baggrunden for projektet, de undersøgelser, som nu sættes i gang, samt borgernes muligheder for at komme med input.

Se materialet på Miljøstyrelsens hjemmeside

Borgerne skal sende ideer og forslag til emner, der ønskes behandlet i rapporten, til Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C eller som e-mail til mst@mst.dk. Man bedes anføre navn og adresse samt journalnr. 2019-9443 på henvendelsen. Miljøstyrelsen skal have det i hænde senest den 2. januar 2020.



Skip to content