De seks anlæg

Atomstation Risø efterlod os med nukleare anlæg, som skal demonteres og afrenses.

Dansk Reaktor 1

DR 1 var den første reaktor på Atomstation Risø og blev indviet i 1957 – året før den officielle indvielse af forskningscentret. Det var en laveffektreaktor (max. 2 kW, svarende til en hårtørrer) med et forholdsvis beskedent indhold af radioaktivitet.

Reaktorkernen var indeholdt i en kugleformet ståltank og bestod af en vandig opløsning af uranylsulfat med 20% beriget uran svarende til ca. 1 kg U-235. Ståltanken var omgivet af en cylindrisk grafitreflektor, der var 1,5 m i diameter og 1,2 m høj. Uden om reflektoren fandtes en betonafskærmning.

DR 1 var de senere år primært anvendt til undervisningsformål og blev som den sidste reaktor taget ud af drift i 2001.

DR 1 er fuldt dekommissioneret. I 2003 blev uranopløsningen (corevæsken) drænet over i stålflasker, og primærsystemet blev dekontamineret ved at skylle vand gennem.

Den egentlige dekommisionering begyndte i 2004. I august samme år blev kontrolstavene udtaget og sat på lager. Derefter blev de mest radioaktive dele fjernet: recombineren samt kernebeholderen, der blev løftet ud af sin grafitreflektor. Arbejdet foregik delvis fjernbetjent.

Efterfølgende blev DR 1’s reaktorblok revet ned. Efter rensning af dele af betonen kunne langt størstedelen køres væk som almindeligt byggeaffald i sommeren 2005 efter grundige kontrolmålinger. Det var det første frigivne dekommissioneringsaffald, som blev kørt uden for området.

I efteråret 2005 blev der foretaget målinger på bygningen efter fastsatte frigivelseskriterier. De nukleare tilsynsmyndigheder godkendte frigivelsesmålingerne i januar 2006. Bygningen anvendes i dag af DTU til andre formål.

Dansk Reaktor 2

DR 2 blev indviet i 1958. Det var en 5 MW letvandsreaktor af ‘pool-typen’, dvs. åben opadtil, så man kunne se ned til reaktorkernen gennem nogle meter vand, som fungerede som kølemiddel, moderator og strålingsafskærmning.

Reaktoren blev brugt til fysikforsøg og produktion af isotoper. Den blev lukket endeligt ned i 1975 og bragt i en tilstand af sikker opbevaring (safe enclosure).

Nedlukningen skyldtes, at den langt større DR 3 havde tilstrækkelig kapacitet til de videnskabelige opgaver samt produktionen af isotoper og øvrige bestrålingsopgaver.

DR 2 er fuldt dekommissioneret. Arbejdet foregik mellem maj 2006 og frem til slutningen af 2007. Først blev de lodrette og senere de vandrette forsøgsrør taget ud af reaktorblokken. Derefter blev områderne omkring reaktoren ryddet for gamle forsøgsrør og andet udstyr fra reaktordriften.

Fra oktober 2006 frem til marts 2007 blev reaktorens indre dele fjernet; blynæse, grafitstænger og gitterplade. Da strålingsniveauet stiger, jo længere ind mod kernen man kommer, krævede projektet en række kontrolmålinger, omfattende sikkerhedsvurderinger og detaljerede arbejdsplaner.

I 2007 stod firmaet G. Tcherning A/S for at nedhugge reaktorblokken. I 2008 blev der ryddet op i hallen og foretaget kontrolmålinger. Slutrapporten blev godkendt af de nukleare tilsynsmyndigheder i december 2008, og samtidigt blev planerne for ombygning af hallen til håndteringsfacilitet for radioaktivt affald godkendt. DD bruger i dag hallen til at håndtere større affaldsemner.

DR 2 blev indviet i 1958. Det var en 5 MW letvandsreaktor af ‘pool-typen’, dvs. åben opadtil, så man kunne se ned til reaktorkernen gennem nogle meter vand, som fungerede som kølemiddel, moderator og strålingsafskærmning.

Reaktoren blev brugt til fysikforsøg og produktion af isotoper. Den blev lukket endeligt ned i 1975 og bragt i en tilstand af sikker opbevaring (safe enclosure).

Nedlukningen skyldtes, at den langt større DR 3 havde tilstrækkelig kapacitet til de videnskabelige opgaver samt produktionen af isotoper og øvrige bestrålingsopgaver.

DR 2 er fuldt dekommissioneret. Arbejdet foregik mellem maj 2006 og frem til slutningen af 2007. Først blev de lodrette og senere de vandrette forsøgsrør taget ud af reaktorblokken. Derefter blev områderne omkring reaktoren ryddet for gamle forsøgsrør og andet udstyr fra reaktordriften.

Fra oktober 2006 frem til marts 2007 blev reaktorens indre dele fjernet; blynæse, grafitstænger og gitterplade. Da strålingsniveauet stiger, jo længere ind mod kernen man kommer, krævede projektet en række kontrolmålinger, omfattende sikkerhedsvurderinger og detaljerede arbejdsplaner.

I 2007 stod firmaet G. Tcherning A/S for at nedhugge reaktorblokken. I 2008 blev der ryddet op i hallen og foretaget kontrolmålinger. Slutrapporten blev godkendt af de nukleare tilsynsmyndigheder i december 2008, og samtidigt blev planerne for ombygning af hallen til håndteringsfacilitet for radioaktivt affald godkendt. DD bruger i dag hallen til at håndtere større affaldsemner.

Dansk Reaktor 3

DR 3 blev sat i drift i 1960. Det var en tungtvandsreaktor med en termisk effekt på 10 MW. (Til sammenligning var Barsebäck 1-reaktoren på 1800 MW.)

Reaktoren blev bl.a. brugt til neutronfysisk grundforskning, materialeforskning og fremstilling af isotoper til eksempelvis medicinske og industrielle anvendelser. DR 3 var kendt for at være yderst driftsstabil og tiltrak forskere fra hele verden.

Derudover blev reaktoren anvendt til neutronbestråling (dotering) af silicium til brug i halvlederindustrien. Sidst i 1990’erne sad Risø på en tredjedel af verdensmarkedet for neutron-doteret silicium.

I år 2000 blev DR 3 lukket ned, i første omgang pga. mistanke om en utæthed i reaktortanken, men nedlukningen endte med at være permanent.

Efter lukningen af DR 3 blev alt brændslet fra 40 års drift sendt retur til USA efter aftale. Selve dekommissioneringen af reaktoren er opdelt i to hovedfaser, hvoraf den første er afsluttet. Den indebar demontering af reaktorens mange perifere systemer (kølesystemer, forsøgsopstillinger, rør, el-installationer mv.). Sidste perifere system blev demonteret i december 2011, mens tungtvandsrummet blev demonteret året efter.

Anden hovedfase i dekommissioneringen er i gang og løber efter planen frem til 2022. Her fjernes reaktorens indre dele, og reaktorblokken nedbrydes.

Reaktorblokken er populært sagt en 6 x 6 meter bred og 10 meter høj stål- og betonkasse. Inden i er en blyforet ståltank på ca. 3 meter i diameter. Heri var bl.a. placeret reaktortanken af aluminium på 2 meter i diameter, med et 30 cm grafitlag udenom.

I 2014 blev reaktorproppen og den tilhørende afskærmningsring løftet væk fra toppen af reaktortanken. Derefter er reaktortanken blevet skåret op med fjernbetjente værktøjer, og denne samt grafitlaget er løftet væk i 2018. Nu skal den blyforede ståltank og den yderste stål-/betonkasse ligeledes skæres op og fjernes. Endelig vil reaktorbygningen blive ryddet for inventar, ventilation m.v. og afrenset, før der foretages frigivelsesmålinger.

Hot Cells

Hot Cell-anlægget består af seks forbundne betonceller, som har været brugt til håndtering af radioaktive materialer og undersøgelser af bestrålede emner. Her har man blandt andet håndteret eksperimentelt brændsel fra DR 3 og pakket kobolt-kilder til hospitalernes blodbestrålingsanlæg.

Cellernes ydervægge er ca. 1,7 meter tykke. Operatørerne stod uden for cellerne og brugte manipulatorarme til at udføre arbejdet, som de kunne følge gennem en blyglasrude.

Anlægget var i brug fra 1964 frem til 1989, hvor det blev lukket som følge af Danmarks beslutning i 1985 om ikke at anvende kernekraft.

Hot Cells-anlægget blev i 1990-94 delvis dekommissioneret ved at forsøge at afrense tre celler med vand og demontere alle cellers udstyr, strøm og ventilation. Derefter blev cellerækken tildækket med gipsvægge, og de tilstødende områder inddraget til kontorbrug.

Da den egentlige dekommissionering blev sat i gang i 2008, blev de første år brugt på at rydde op og (gen-)etablere de nødvendige faciliteter. Nu arbejdes med den primære opgave: at afrense de kontaminerede celler. På grund af strålingsniveauet er den indledende grovrensning sket med selvudviklede mekaniske arme, som blev skubbet ind i cellerne via huller i de 1,7 meter tykke betonvægge. Inde i cellerne er fladerne blevet sandblæst, hvorefter forurenede malingflager og sandblæsningsmaterialet er suget ud.

Grovrensningen, som blev afsluttet i 2018, reducerede strålingen med cirka 85 %.  Det er nu muligt for medarbejderne at opholde sig kortvarigt inde i cellerne. Mellemrensningen, der påbegyndes i 2020, vil primært blive udført med en fjernbetjent robot. Når arbejdet inde i cellerne er fuldført, vil cellernes betonstruktur blive nedbrudt. Hertil kommer dekommissionering af alle de opbyggede støttefaciliteter, før der kan udarbejdes slutrapporter og søges om frigivelse af bygningen.

Hot Cell-anlægget består af seks forbundne betonceller, som har været brugt til håndtering af radioaktive materialer og undersøgelser af bestrålede emner. Her har man blandt andet håndteret eksperimentelt brændsel fra DR 3 og pakket kobolt-kilder til hospitalernes blodbestrålingsanlæg.

Cellernes ydervægge er ca. 1,7 meter tykke. Operatørerne stod uden for cellerne og brugte manipulatorarme til at udføre arbejdet, som de kunne følge gennem en blyglasrude.

Anlægget var i brug fra 1964 frem til 1989, hvor det blev lukket som følge af Danmarks beslutning i 1985 om ikke at anvende kernekraft.

Hot Cells-anlægget blev i 1990-94 delvis dekommissioneret ved at forsøge at afrense tre celler med vand og demontere alle cellers udstyr, strøm og ventilation. Derefter blev cellerækken tildækket med gipsvægge, og de tilstødende områder inddraget til kontorbrug.

Da den egentlige dekommissionering blev sat i gang i 2008, blev de første år brugt på at rydde op og (gen-)etablere de nødvendige faciliteter. Nu arbejdes med den primære opgave: at afrense de kontaminerede celler. På grund af strålingsniveauet er den indledende grovrensning sket med selvudviklede mekaniske arme, som blev skubbet ind i cellerne via huller i de 1,7 meter tykke betonvægge. Inde i cellerne er fladerne blevet sandblæst, hvorefter forurenede malingflager og sandblæsningsmaterialet er suget ud.

Grovrensningen, som blev afsluttet i 2018, reducerede strålingen med cirka 85 %.  Det er nu muligt for medarbejderne at opholde sig kortvarigt inde i cellerne. Mellemrensningen, der påbegyndes i 2020, vil primært blive udført med en fjernbetjent robot. Når arbejdet inde i cellerne er fuldført, vil cellernes betonstruktur blive nedbrudt. Hertil kommer dekommissionering af alle de opbyggede støttefaciliteter, før der kan udarbejdes slutrapporter og søges om frigivelse af bygningen.

Teknologihal

Teknologihallen er en brændselsfabrik, hvor man fra 1963 fremstillede reaktorbrændsel til DR 2 og DR 3 ved brug af beriget uranpulver.

I pulverrummet blev uranpulver målt af og presset til faste brikker. Pulveret var værdifuldt og blev kontrolleret nøje, men det kunne ikke undgås, at uran blev hvirvlet op eller tabt i små mængder. I valseanlægget blev uranbrikkerne valset til tynde plader kapslet ind i aluminium. Når uranpladerne var valset ud, blev de renset og affedtet i bl.a. syre i det såkaldte renserum.

Indtil 1988 har hele Teknologihallen været anvendt til fremstilling af brændselselementer med højt beriget uran. Senere er kun en del af hallen anvendt til fremstilling af brændselselementer med lavt beriget uran; det øvrige område blev rengjort, gennemmålt for kontamination og nedklassificeret til brug til andre formål. Produktionen ophørte helt efter lukningen af DR 3-reaktoren i år 2000.

Den praktiske dekommissionering af Teknologihallen blev – på nær et enkelt udestående – afsluttet i begyndelsen af 2015. Kontamineringen i hallen bestod af ikke-bestrålet uran i form af støv, pulver og afsætninger på overflader.

I pulverrummet blev hele rummet slebet, og gulvbelægningen, ventilation og afløb blev fjernet. Ved valseanlægget har der ikke været fritsvævende uran omkring valsen, så det var en noget enklere opgave: gulvbelægningen i en halv meters afstand fra valsen blev fjernet, og selve valseanlægget blev kontrolmålt. I renserummet blev rensekarrene fjernet, væggene blev slebet ned i et bælte på 70 cm hele vejen rundt i rummet, og gulvbelægningen blev fjernet.

Derudover skulle der i bygningen bl.a. fjernes en række inventar og udstyr. Der er nu et enkelt udestående med en let kontamination i en krybekælder. Afslutningsvis skal der skrives både en teknisk og en helsefysisk slutrapport, som de nukleare tilsynsmyndigheder skal godkende, inden bygningen kan overdrages helt uden radiologiske restriktioner. Resten af bygningen anvendes i dag af DTU til ikke-nukleare forsøgsaktiviteter.

Behandlingsstation

Behandlingsstationen er den eneste modtagestation for radioaktivt affald i Danmark. Den har en række faciliteter til modtagelse, minimering og sortering, karakterisering, pakning og opbevaring af affaldet.

Det radioaktive affald kommer dels fra danske virksomheder og institutioner, dels fra dekommissioneringen af anlæggene på Risø. Efter behandling opbevares affaldet i tromler og containere på midlertidige lagre.

Behandlingsstationen har indtil 2020 også rummet et par laboratorier samt et vaskeri og systue til DD’s arbejdstøj. Endvidere driver Behandlingsstationen et konventionelt rensningsanlæg for Risø.

Behandlingsstationen skal afvikles som det sidste af anlæggene, da dens faciliteter stadig benyttes til affaldsbehandling. Som forberedelse til dekommissioneringen er nogle af faciliteterne blevet overført til andre bygninger på Risø.

Når et nyt, opgraderet affaldslager er klar til brug, vil det radioaktive affald blive overført hertil fra de midlertidige lagre, der derefter skal dekommissioneres.

Selvom den praktiske dekommissionering af behandlingsstationen og lagrene kun lige er startet, har forberedelserne været i gang længe. Der er udarbejdet en projektbeskrivelse, og arbejdet med at tømme lagrene er påbegyndt. Endvidere har man bl.a. afviklet en stor del af Risøs underjordiske rør- og tanksystem, der opsamlede det såkaldt aktive vand fra bl.a. afrensningskabiner og visse håndvaske før inddampningen på behandlingsstationen.

Behandlingsstationen er den eneste modtagestation for radioaktivt affald i Danmark. Den har en række faciliteter til modtagelse, minimering og sortering, karakterisering, pakning og opbevaring af affaldet.

Det radioaktive affald kommer dels fra danske virksomheder og institutioner, dels fra dekommissioneringen af anlæggene på Risø. Efter behandling opbevares affaldet i tromler og containere på midlertidige lagre.

Behandlingsstationen har indtil 2020 også rummet et par laboratorier samt et vaskeri og systue til DD’s arbejdstøj. Endvidere driver Behandlingsstationen et konventionelt rensningsanlæg for Risø.

Behandlingsstationen skal afvikles som det sidste af anlæggene, da dens faciliteter stadig benyttes til affaldsbehandling. Som forberedelse til dekommissioneringen er nogle af faciliteterne blevet overført til andre bygninger på Risø.

Når et nyt, opgraderet affaldslager er klar til brug, vil det radioaktive affald blive overført hertil fra de midlertidige lagre, der derefter skal dekommissioneres.

Selvom den praktiske dekommissionering af behandlingsstationen og lagrene kun lige er startet, har forberedelserne været i gang længe. Der er udarbejdet en projektbeskrivelse, og arbejdet med at tømme lagrene er påbegyndt. Endvidere har man bl.a. afviklet en stor del af Risøs underjordiske rør- og tanksystem, der opsamlede det såkaldt aktive vand fra bl.a. afrensningskabiner og visse håndvaske før inddampningen på behandlingsstationen.