Alle mennesker udsættes for naturlig stråling døgnet rundt.
V i lever i en radioaktiv verden, hvor mennesket konstant udsættes for stråling fra naturligt forekommende radioaktive stoffer og fra verdensrummet. De sidste 100 år er der blevet forsket i radioaktivitet og stråling. Det har ført til mange teknologiske fremskridt.
Eksempelvis bruger man stråling til medicinske undersøgelser og behandling af mennesker og dyr. Industrien måler tykkelse og kompression med stråling og gennemlyser svejsninger i rør for at se, om de er tætte. Forskere undersøger materialer og deres sammensætning med stråling. Men opdagelsen af radioaktivitet og stråling har også ført til udvikling af kernevåben og kan derfor – som alle opdagelser – både bruges og misbruges.
Med den stigende brug af radioaktive stoffer og stråling i eksempelvis hospitalsvæsenet og industrien er det vigtigt for brugerne at vide, hvordan man beskytter sig mod strålingen, og hvad man skal gøre, hvis uheldet er ude. Helsefysik er det fagområde, der bl.a. beskæftiger sig med måling af stråling, strålingsdoser, radioaktivitet og strålingsbeskyttelse. I Dansk Dekommissionering har vi en særskilt enhed, der er dedikeret til helsefysikken.
Strålingssikkerhed
Vi beskytter medarbejdere, naboer og omegnsmiljøet.
I Dansk Dekommissionering har vi et ansvar for at beskytte mennesker og miljø mod unødig udsættelse for stråling. Vi skal i alle sammenhænge planlægge vores arbejde, så vi holder strålingsdoser så lave som muligt.
Strålingsbeskyttelse er en særskilt Dansk Dekommissionerings-enhed, der har som sin primære opgave at sørge for at beskytte vores medarbejdere, naboer og omegnsmiljø mod udsættelse for ekstra stråling.
Enheden fører opsyn med stråling eller radioaktiv forurening på anlæg og i arbejdsmiljøer. Områderne overvåges dels med opsatte måleinstrumenter og dels ved hjælp af luftprøver og aftørringsprøver, der analyseres for indhold af radioaktive stoffer. Eksempelvis bliver alle udledninger fra skorstene og afløb overvåget for indhold af radioaktive stoffer.
Foruden strålingsbeskyttelse i Dansk Dekommissionering, eksisterer det landsdækkende nukleare beredskab, som hovedsageligt er rettet mod uheld i nabolande med atomkraft. Som en del af beredskabet har Beredskabsstyrelsen landet over, herunder på Risø, opsat målestationer, der kan måle nedfald af radioaktive stoffer.
Da strålingssikkerhed er et højt specialiseret fagområde, er der løbende vidensdeling med kolleger i udlandet. Det sker typisk via internationale konferencer og workshops. I nogle tilfælde bliver vores medarbejdere efteruddannet i udlandet.
Nuklear sikkerhed
Der er omfattende krav til DD’s aktiviteter.
D et internationale samfund vil sikre sig, at standarder for sikkerhed, håndtering, transport og opbevaring af nukleart og radioaktivt materiale bliver overholdt. Danmark har tiltrådt de internationale aftaler mellem FN-organisationen IAEA (International Atomic Energy Agency), EU-organisationen Euratom og medlemslandene.
De danske myndigheder, der fører tilsyn med DD på det nukleare område, er Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) og Beredskabsstyrelsen. Myndighedernes krav til DD er beskrevet i “Betingelser for Drift og Afvikling” (BfDA).
BfDA er et sæt krav, som skal overholdes, og som danner grundlaget for retten til at drive/afvikle de nukleare anlæg. Der stilles bl.a. krav til beredskab i forhold til anlæggene, til kvalitetsstyringen og til DD’s organisation og ledelse. Der er også krav til uddannelse og strålingsbeskyttelse af personale, fastsatte grænser for udslip af radioaktive stoffer samt kriterier for frigivelse af materialer, bygninger og arealer.
Hvert år udarbejder DD en Drift- og Afviklingsrapport, som sendes til SIS og Beredskabsstyrelsen. Der udarbejdes desuden halvårlige rapporter for DD om radioaktivitetsmålinger i omegnsmiljøet. Den seneste rapport kan hentes på siden “Publikationer” (i kategorien Stråling – Generelt) under menupunktet “Om os”.
Derudover er DD underlagt den såkaldte Safeguards-kontrol, der ifølge ikke-sprednings-aftalen skal sikre, at nukleart materiale kun anvendes til fredelige formål. Hos DD består kontrollen i at:
Safeguards-rapporter skal afleveres til Euratom hver måned
Safeguards-inspektører fra IAEA og Euratom inspicerer DD minimum én gang årligt
Der kan være uplanlagte inspektioner (varsles dog med minimum 24 timer)
Safeguard kontor
Dansk Dekommissionering varetager den nationale safeguard kontor funktion
F unktionen består i at Dansk Dekomissionering fører regnskab over det nukleare materiale, Uran (U), Thorium (Th) og Plutonium (Pu), i hele Danmark.
Ligeledes varetager vi hos Dansk Dekommissionering det øvrige dokumentarbejde, der er relateret til safeguard systemet, et system der er underlagt det europæiske atomenergiagentur (Euratom) samt det internationale atomenergiagentur (IAEA).
Derudover deltager Dansk Dekommissionerings safeguards-ansvarlige i eventuelle safeguards-inspektioner hos danske firmaer med nukleart materiale.
Har du spørgsmål angående safeguard kan du kontakte du kontakte Dansk Dekommissionerings safeguard kontor på safeguard@dekom.dk
Risiko for udslip?
Selv ved de mest pessimistiske uheldsscenarier er risikoen minimal.
D er er ingen risiko ved at bo eller arbejde i nærheden af Dansk Dekommissionering (DD). De nukleare anlæg indeholder ganske vist radioaktive materialer, men mængderne er meget mindre, end da anlæggene var i drift. Da reaktorerne ikke længere er i drift, er der heller ingen risiko for nedsmeltning.
Hvis anlæggene og/eller de midlertidige affaldslagre skulle blive ramt af en omfattende brand eller andre alvorlige uheld, vil der være en vis risiko for, at der spredes radioaktivt materiale til lokalområdet. Doserne herfra vil dog være begrænsede.
DD har analyseret og vurderet en række pessimistiske uheldsscenarier med udslip af radioaktive stoffer til omgivelserne fra Risøs lagre ved oversvømmelse eller brand. Strålingsdoserne til de nærmeste naboer fra sådanne uheld er vurderet til at være af samme størrelsesorden som den gennemsnitlige dosis fra den naturligt forekommende baggrundsstråling i op til 5 måneder og vil i værste fald kræve oprensning af de forurenede områder.
En strålingsdosis svarende til dosis fra baggrundsstrålingen i 5 måneder giver i gennemsnit for en befolkning i alle aldre en risiko på omkring 0,01 % for en senskade (dødelig og ikke-dødelig cancer samt, for efterkommere, genetisk betingede sygdomme). Til sammenligning er den samlede livstidsrisiko for ikke-dødelig og dødelig cancer i Danmark af alle årsager omkring 30 %. Der er således kun en lille risiko forbundet med dekommissioneringen af de nukleare anlæg, både for lokalbefolkning og -miljø.
Anlæggene og lagrene indeholder dog så store mængder radioaktivt materiale, at det kunne være problematisk for lokalmiljøet på langt sigt, hvis DD ikke tager de nødvendige forholdsregler. Det radioaktive materiale kan ikke blot efterlades i området uden beskyttelse. Det kunne føre til en langsigtet forurening af området – f.eks. ville der være en risiko for forurening af grundvandet.
Dekommissioneringen vil derfor blive håndteret efter de internationale standarder, så området ryddes helt op, og der ikke er langsigtet fare for forurening.
Siden er senest opdateret:
Fakta
Ved de mest pessimistiske uheldsscenarier ville et udslip påføre de nærmeste naboer en dosis svarende til, hvad op til 5 måneders naturlig baggrundsstråling giver.
Det ville i gennemsnit forøge deres risiko for kræft og genetisk betingede sygdomme med 0,01 % (hvilket kan sammenholdes med en samlet livstidsrisiko for kræft på ca. 30 %).