Vi sikrer, at radioaktivt affald håndteres sikkert og miljømæssigt forsvarligt.
D ansk Dekommissionering har Danmarks eneste modtagestation for radioaktivt affald, dvs. hvor ioniserende stråling forekommer. Alle landets brugere af radioaktive kilder er forpligtede til efter brug at overdrage affaldet til Dansk Dekommissionering. Hospitaler, laboratorier, undervisningssektoren og industrien afleverer årligt ca. 8 m³ affald. Dertil kommer affaldet fra den igangværende dekommissionering af Risøs nukleare anlæg og fra de mange års nuklear forskning og drift på stedet.
Affald i fast form sorteres efter aktivitetsniveau. Ved lavaktive kilder mindskes volumen ved at presse affaldet sammen i betonforede tromler. Kilder med et højere aktivitetsniveau forbliver i deres afskærmning, sorteres efter strålingstype (alfa, beta, gamma) og halveringstid, og pakkes i specialdesignede containere. Når sådanne kilder er henfaldet tilstrækkeligt, kan volumen mindskes ved at fjerne afskærmningsmaterialet (typisk et metal) og sende det til genbrug. Selve kilderne vil generelt forblive i DD’s varetægt.
Flydende affaldskilder modtages i dunke og opbevares på et midlertidigt lager. En del af affaldet henfalder relativt hurtigt og kan, når det kommer under et fastsat aktivitetsniveau, sendes til forbrænding. Spildevand fra driften på Risø destilleres (volumen-reduceres), og det koncentrerede restprodukt – slam indeholdende radioaktive partikler – kommer ligeledes på et midlertidigt lager.
Dekommissionering af Risøs nukleare anlæg medfører to former for affald: dels affaldet fra nedbrydning af konstruktionerne, dels beskyttelses- og hjælpemidler (afdækningsplast, handsker, værktøj, filtre m.m.) der er blevet kontamineret med radioaktive partikler under arbejdet. Konstruktionsaffaldet behandles og pakkes så vidt muligt på nedbrydningsstedet, hvorefter det transporteres over på de midlertidige lagre i specialdesignede containere. De kontaminerede beskyttelses- og hjælpemidler behandles som det øvrige faste affald.
Hvad består affaldet af?
Der er alt lige fra gummihandsker til brændselsstumper i det radioaktive affald.
M ængden af radioaktivt affald, der skal i et fremtidigt slutdepot, anslås til at være ca. 10.000 – 15.000 kubikmeter. Det svarer ca. til to gange rumfanget af Rundetårn – eller til, at affaldet ville fylde et areal på op mod 150 gange 100 meter, hvis det blev bredt ud i 1 meters højde.
Affaldet klassificeres som lav- og mellemaktivt (vi har ikke højaktivt affald i Danmark). Det stammer både fra Risø og fra eksterne brugere, fx hospitaler, laboratorier, industri og undervisningssektoren. Det består af:
Metalskrot og beton fra nedbrydning af de nukleare anlæg
Driftsaffald som handsker, arbejdstøj, afdækningsplast, kanyler m.v.
Kilder fra eksterne brugere (fx svage kilder fra røgalarmer og kraftige kilder fra hospitalers blodbestrålingsanlæg)
Bitumen (koncentrat fra destillation af vand med radioaktive partikler i)
Tailings (affaldsprodukt fra uran-udvindingsforsøg) og uranmalm (en ressource, der potentielt er affald)
Størstedelen af affaldet, herunder al driftsaffaldet, er lavaktivt. En mindre del af affaldet er mellemaktivt, bl.a. kontrolstænger og udstyr fra DR 3-reaktoren samt større kilder fra hele landet.
Til det mellemaktive affald hører også 233 kg ”særligt affald” – hovedsageligt mindre stykker brugt brændsel, som har været anvendt til materialeforskning. Dette affald fylder ca. 1 m³ (eksklusive afskærmning) og vil anslået, efter endt dekommissionering, stå for over halvdelen af den totale mængde aktivitet i det danske radioaktive affald.
Det “særlige affald” har ikke en varmeudvikling, der skal tages hensyn til ved deponering. Men dets indhold af langlivede isotoper gør sammen med aktivitetsniveauet, at det kræver deponering på større dybde end det øvrige affald.
Fakta
Kortlivede isotoper har en halveringstid på under 30 år. Langlivede isotoper har en halveringstid på 30 år og derover.
Størstedelen af det danske affald indeholder flest kortlivede isotoper. En mindre del, herunder det særlige affald, indeholder flest langlivede isotoper.
Langsigtet Affaldsløsning
At beslutte en permanent løsning for affaldet er en lang proces, der stadig er i gang.
D ansk Dekommissionering har siden sin oprettelse i 2003 haft til opgave at understøtte den politiske beslutningsproces, der skal føre til en langsigtet løsning for det radioaktive affald. Gennem årene er der blevet arbejdet på tre forskellige spor: placering i et slutdepot, placering på et langtids-mellemlager før slutdeponering, og eksport af hele eller dele af affaldet.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden 2015 haft ansvaret for den politiske beslutningsproces. En tema-sektion på deres hjemmeside samler de vigtigste informationer om forløbet indtil nu. De rapporter m.v., som DD har bidraget med, kan findes på vores hjemmeside under Publikationer, i kategorien Langsigtet løsning.
Den 15. maj 2018 vedtog Folketinget beslutningsforslag B 90. Hermed blev det besluttet at forlænge den midlertidige oplagring af det radioaktive affald på Risø med op til 50 år, mens der iværksættes yderligere aktiviteter i forhold til såvel slutdeponering som en international løsning, herunder eksport.
B 90 betyder, at der vil blive opført en ny, opgraderet lagerfacilitet på Risø til alt det radioaktive affald. Forventningen er, at bygningen står klar i 2025 – læs mere om projektets fremdrift i disse nyheder. Læs også diverse relaterede rapporter og notater under Publikationer, i kategorien Risø – Affaldslagring & miljø.
Inden for de nærmeste år skal GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) endvidere påbegynde undersøgelser af mulighederne for geologisk deponering i ned til 500 meters dybde.
DD vil – i lighed med GEUS – fortsat deltage i såvel nationale som lokale kontaktfora, nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ligeledes vil vi fortsat deltage i forskellige internationale fora om affaldshåndtering og -opbevaring.
Fakta
Ved mellemlagring er sikkerheden i høj grad baseret på kontinuerlig, menneskelig overvågning af affaldsbeholdernes tilstand.
Ved slutdeponering er sikkerheden baseret på en række passive, fysiske og kemiske barrierer (beholdere, fyldmateriale, bygning og geologi), som samlet hæmmer og forsinker udslip.
International løsning?
Der har tidligere været overvejelser om at forsøge at eksportere alt Danmarks radioaktive affald. Den tanke er nu opgivet – jf. et notat, udarbejdet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i marts 2015.
Bestræbelserne på at finde en eksportmulighed eller anden international løsning fokuserer nu på 233 kg ”særligt affald” (hovedsagligt mindre stykker brugt brændsel, der har været anvendt til materialeforskning).
DD’s direktør er næstformand i den såkaldte ERDO-forening (European Repository Development Organisation – se brochure), der blev stiftet i 2021. Her belyses muligheder og begrænsninger for en multinational deponering af især langlivet radioaktivt affald (såsom vores “særlige affald”) samt for fælles løsninger til den forudgående behandling af affaldet. Forløberen for foreningen var ERDO-arbejdsgruppen, hvor DD indtrådte som aktivt medlem i 2012.
Internationale erfaringer?
DD udveksler på mange områder erfaringer med udlandet – også i bestræbelserne på at finde en langsigtet løsning for det radioaktive affald. Det gælder både i forhold til de tekniske aspekter og den samfundsmæssige proces.
Vi har tilknyttet en uafhængig, faglig gruppe med deltagere fra Sverige, Norge, Finland og Holland, der rådgiver os i forhold til Danmarks langsigtede løsning.
Endvidere har eksempelvis Holland bidraget med inspiration, i forhold til såvel overvejelserne om et langtids-mellemlager som processen frem mod et slutdepot. Se rapporten “Fra affald til deponering – tid til ansvarlighed. Slutdeponering af radioaktivt affald i Holland: udfordringer og perspektiver” udgivet i 2017 af den hollandske rådgivningsgruppe OPERA.
Siden er senest opdateret: