12 apr Kreativ nedbrydning

Det seneste halve år har en flok medarbejdere været i gang med at nedbryde en opbevaringsblok, der står tæt op ad den gamle DR 3 reaktor. Holdet må prøve sig frem for at finde de mest effektive metoder.

KKulskovlen sænker sig over den støvede bunke af kuglebeton, og med et sikkert greb i fjernbetjeningen får Thomas Nielsen skovlens åbne gab til at gøre et indhug i bunken. Robotarmen føres nu over til en kraftig sæk, og da skovlen omhyggeligt er placeret inden i, tømmer den sin last ned i sækkens indre.

Thomas Nielsen er sammen med sine kolleger i gang med at nedbryde en 6 meter høj opbevaringsblok. Blokken, der befinder sig lige ved siden af testreaktor DR 3, blev i sin tid brugt til at opbevare de brugte brændselselementer, mens de kølede ned. De gamle tegninger viser en sindrig konstruktion med opbevaringsrør omkranset af blyblokke og et tykt lag beton iblandet et utal af stålkugler for at skærme bedst muligt mod strålingen.

Inden nedbrydningen måtte holdet rydde nogle forsøgsrør og andet, der har været gemt i blokken siden reaktorens lukning. Det seneste halve år har holdet så, sideløbende med andre opgaver, været i gang med selve nedbrydningen.

Risøs gamle konstruktionstegninger afspejler ikke nødvendigvis den virkelighed, der møder medarbejderne, efterhånden som nedbrydningen skrider frem. Derfor viser det sig gang på gang nødvendigt at justere arbejdsplanerne og finde på kreative løsninger.

Skridt for skridt
Først måtte blokkens overflade renses for gammel, miljøfarlig maling fyldt med tungmetaller. Her blev isblæsning valgt som den bedste metode (se artiklen “Iskold løsning på miljøproblem“). Så skulle man finde en maskine, der var stærk nok til at fræse betonen – der udover stålkugler også indeholder armeringsjern. En fem tons tung nedbrydningsrobot af typen Brokk 400 viste sig at kunne klare mosten.

Nu skiftes medarbejderne til at fjernstyre robottens særlige fræsehoved af en type, der normalt monteres på 25 tons gravemaskiner. Når en passende mængde beton er gnavet af opbevaringsblokkens sider, får Brokk’en en pause. Betonbunkerne skal ryddes væk.

For at minimere støvgenerne valgte holdet først at støvsuge betonen op med et meget kraftigt vacuum-anlæg. Særligt stålkuglerne slider dog meget på udstyret, så holdet måtte udtænke en alternativ metode. En kulskovl, der kan monteres på en mindre Brokk, blev indkøbt, og det er dén, Thomas Nielsen nu står og betjener – med fingersnilde, så støvet ikke hvirvles op.

Inde i opbevaringsblokkens sider gemmer der sig også nogle tonstunge blyblokke. De dukker langsomt frem én for én, efterhånden som holdet får sig fræset ind i betonen. Det kræver hejseværk og maskinkræfter at få sådan en blok lirket fri, og det er først bagefter, man kan finde ud af, hvor meget den egentlig vejer.

Opbevaringsblokken er placeret mellem testreaktoren og reaktorbygningens væg, og der er ikke meget plads at give af. Med de maskiner og metoder, der nu er i brug, kan man ikke komme til at fjerne hele blokken. Så når holdet når længere, bliver det nødvendigt med nye kreative løsninger i nedbrydningsarbejdet.