Spørgelystne naturfredningsfolk på rundvisning

Nanna Høegh Wenzell er medlem af Danmarks Naturfredningsforening og ansat i DD som driftsingeniør. Tirsdag den 28. marts blev de to ting forenet, da hun havde inviteret DN’s lokalafdeling på rundvisning på sin arbejdsplads.

KKlokken fire om eftermiddagen stod knap 40 nysgerrige naturfredningsfolk klar ved porten og blev ledt ned ad alléen i det milde forårsvejr. Direktør Ole Kastbjerg Nielsen bød velkommen i mødepavillonen og gav en introduktion til DD’s opgaver – med særlig fokus på håndteringen af det radioaktive affald. Den tid, der var afsat bagefter til en spørgerunde, viste sig utilstrækkelig, for gruppen havde et væld af spørgsmål.

Efterfølgende blev gruppen delt i to og vist rundt på de midlertidige affaldslagre af henholdsvis Heidi Sjølin Thomsen, projektleder for den langsigtede affaldsløsning, og Nanna Høegh Wenzell. Også her var spørgelysten stor, så selvom arrangementet egentlig var sat til at vare halvanden time, var der alligevel gået to en halv time, da gæsterne igen stod uden for Risøs port.

Skulle andre grupper være interesseret i en lignende rundvisning, er I velkomne til at kontakte os på dd@dekom.dk



Skip to content