09 dec Vi afhenter ikke længere affald
Dansk Dekommissionering vil fortsat modtage, men ikke længere afhente radioaktivt affald. Vi beklager de gener, denne beslutning måtte have for vores kunder.
DDet er blandt Dansk Dekommissionerings kerneopgaver at modtage og behandle radioaktivt affald. Som en ekstra service har vi hidtil tilbudt at afhente affaldet hos kunderne. Denne service vil vi ikke længere tilbyde.
Beslutningen er truffet ud fra en vurdering af, at det vil kræve mange ressourcer at dokumentere, at transporten lever op til gældende myndighedskrav. Dette skal ses i forhold til, at afhentning ikke er en kerneopgave for os.
Vi henviser nu kunder til at indgå aftale med et firma, der kan varetage transport af radioaktive stoffer. Vi vil efter forudgående aftale modtage affald tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10 – 12.
Modtagelsen kræver, at affaldet er anmeldt via vores hjemmeside. Læs mere i denne folder.