06 maj Åbent hus – om radioaktivt affald
Folketinget har i 2018 besluttet, at der på Risø skal etableres et nyt, opgraderet lager til Danmarks radioaktive affald. Her skal affaldet opbevares indtil senest 2073. Kom til orienteringsmøde om planerne.
DDansk Dekommissionering inviterer borgere i Roskilde til åbent hus med rundvisning og orienteringsmøde torsdag den 2. juni 2022.
Program for den 2. juni
Kl. 18.00 – 19.30: Dansk Dekommissionering holder åbent hus og tilbyder rundvisninger til blandt andet de nuværende lagre, den ønskede placering af det nye lager og bunkerne med uranmalm. (Aldersgrænsen for adgang til lagrene er: minimum 14 år.)
Kl. 19.30 – cirka 21.15: Efter en kort pause med servering af sandwich starter orienteringsmødet cirka kl. 19.45. Her vil repræsentanter for Uddannelses- og Forskningsministeriet og Dansk Dekommissionering fortælle om planerne for det radioaktive affald på både kortere og længere sigt. Bagefter er der god mulighed for at stille spørgsmål.
Tilmeldingsfrist er nu udløbet. Deltagerne vil nogle dage før arrangementet modtage en mail med praktiske informationer.