09 nov Nyt Opgraderet Lager (NOL) – Processen bag Danmarks første af sin slags

Kom med ind bag facaden når Per Søndergaard, chefkonsulent i Dansk Dekommissionering, sætter ord på processen bag Danmarks nye opgraderede lager til radioaktivt affald.

På papiret er opgaven egentligt relativt simpel: byg en opgraderet lagerfacilitet.

Men når den opgraderede lagerfacilitet skal indeholde radioaktivt affald, så begynder udfordringerne at melde sig.

Dansk Dekommissionering har på baggrund af en politisk beslutning fået til opgave at bygge et nyt opgraderet lager, i daglig tale døbt NOL, til Danmarks radioaktive affald.

Men hvilken proces ligger der bag et sådan lager, og hvilke krav stiller det til den færdige bygning når det som skal opbevares i den er radioaktivt affald?

Det er nogle af de spørgsmål som Per Søndergaard, chefkonsulent i Dansk Dekommissionering, dagligt sidder og arbejder med, i sin funktion som projektleder på NOL-projektet.

Hvorfor NOL?
At NOL skal bygges har sit afsæt i flere udfordringer, som de nuværende lagre hos Dansk Dekommissionering vurderes at stå overfor.

For det første blev Danmark i december 2013 ramt af stormen Bodil, og i Roskilde fjord steg vandstanden voldsomt. En vandstand der på sit højeste målte 2,06 meter.
Vandet nåede ikke op til det radioaktive affald, men de nukleare tilsynsmyndigheder besluttede efter den voldsomme storm, at man fremover skulle sikre affaldet mod en vandstand på 3.06 meter.

For det andet står man overfor det lavpraktiske problem at Dansk Dekommissionering så småt, over tid, er ved at løbe tør for opbevaringsplads, og dermed har brug for yderligere kapacitet.

Og for det tredje kræver det en bedre fugt- og klimastyring at opbevare materiale i metalbeholdere over længere tid, således at disse ikke ruster eller forgår. Til dette skal man bruge en relativt tæt bygning, og her har det været vurderet at forbedre de eksisterende lagre.

Per Søndergaard forklarer om processen, der førte til planerne om NOL.

– I første omgang kiggede man på at forbedre de nuværende lagerfaciliteter i Dansk Dekommissionering, både i forhold til kapacitet, stormflodssikring og affugtning. Men det viste sig hurtigt ikke at være en mulighed, så derfor stod det ret hurtigt klart at den eneste løsning var at bygge et nyt opgraderet lager

Fra tanke til virkelighed
Det nye opgraderede lager skal dermed løse flere udfordringer, men hvor starter man, og hvordan kommer man i gang?

Det har Per Søndergaard svaret på, for som han siger.

– Der er kun en måde at spise en elefant på, og det er én bid af gangen.

En tilgang der kendetegner den komplekse proces, der går forud for det første spadestik til NOL.

En proces der er kompleks af flere årsager, årsager der alle tager sit udspring i det affald som skal opbevares i lageret.

For en læresætning i håndteringen af radioaktivitet er, at man ikke ønsker at udsætte mennesker for unødig risiko for stråling, og det har en stor effekt på den proces, der i sidste ende skal lede til en færdig 16 meter høj bygning, indeholdende radioaktivt affald.

En yderligere udfordring, for den nye opgraderede lagerfacilitet, er det at bygningen skal sikkerhedsgodkendes. I denne godkendelse sættes der blandt andet krav til at NOL konstrueres på en måde der beskytter både medarbejdere og andre personer mod radioaktiv stråling.

Samtidig stilles der krav til at bygningen kræver så lidt vedligehold som muligt, dette for at minimere førnævnte risiko for stråling.

Per Søndergaard siger om denne udfordring:

– Det at vi bygger en bygning, der kræver et minimum af vedligehold over de næste 50 år, betyder at vi skal vælge nogle materialer og udstyr, der giver så lille et vedligehold som muligt. Samt at bygningen bygges på en måde, sådan at eftersyn og almindelig drift er så lavt som muligt.

Det stiller krav til alt  design, til materialer og til konstruktionen, alt sammen noget der uvægerligt har en effekt på den økonomi, som det kræver at konstruere en sådan bygning.

– Der er en konstant afvejning mellem dosistilskrivning og etableringsomkostninger. Vi ønsker ikke en bygning som kræver en hovedrenovation i løbet af sin levetid, men tværtimod ønsker vi at bygge rigtigt fra start af, siger Per Søndergaard.

Derudover er der de helt almene regler som skal overholdes, og her er det både bygningsreglement, lokalplan og miljøkonsekvensvurdering, der skal tages hensyn til.

Status i dag – sikkerhedsvurderingen tager tid
Processen omkring NOL, er i skrivende stund, der hvor der dagligt arbejdes med sikkerhedsvurderingen, som er helt afgørende for at kunne tage det første spadestik.

Her kunne man fristes til at kigge til udlandet, men grundliggende har hvert land sin egen unikke lovgivning og fortolkning af denne, på området for radioaktivt affald, og opbevaringen af dette.
Det betyder dog ikke at Dansk Dekommissionering blot sidder med foldede hænder, men tværtimod arbejdes der, med Per Søndergaard i spidsen, dagligt med at kigge på scenarier, materialer og alt andet omkring byggeriet af NOL.

Et byggeri som, i stil med måden at spise en elefant på, kun kan bygges på en måde.

En del ad gangen.