09 aug Fra beton til radioaktivt affald
40x40x200 cm barytbeton, 40x40x200 cm. afskærmning mod stråling eller 40x40x200 cm. radioaktivt affald. Fælles for alle navnene er, at de beskriver de samme blokke men på forskellige tidspunkter i deres levetid.
F
Fælles er også, at uanset hvad man kalder de ca. 800 kilo tunge blokke, der styk for styk forlader bygningen, der tidligere husede Danmarks største forsøgsreaktor, er konklusionen det samme. Blokkene skal de næste mange tusind år, stedes endeligt til hvile i et slutdepot, der senest skal stå færdigt i 2073.
Fra 1960 – 2000, fra forsøg til dekommissionering
Et af de store projekter hos Dansk Dekommissionering er dekommissioneringen af Dansk Reaktor 3 (DR3). Et projekt der blev påbegyndt ved Dansk Dekommissionerings fødsel i 2003, og som i hele Dansk Dekommissionerings 20-årige levetid har været en central del af organisationens arbejde.
DR3 stod endeligt færdigt og blev taget i drift den 16. januar i 1960 og kørte til år 2000. Reaktordesignet havde man købt i England, og som en del af dette design brugte man beton som afskærmning. I 40 år fungerede denne beton altså som afskærmning mod reaktorens radioaktive stråling og i mere end 40 år stod denne beton urørt.
Fra 2000 – 2023, fra afskærmning til radioaktivt affald
Efter nedlukningen af DR3 i år 2000, skulle man finde ud af hvad, der skulle ske med de tidligere forsøgsanlæg på Risø. Det førte til etableringen af Dansk Dekommissionering den 15. september 2003, og siden har arbejdet pågået med at dekommissionere de seks nukleare anlæg på Risø.
Her er det blevet tydeligt at dekommissioneringen af DR3 er en mere kompliceret proces end dekommissioneringen af Risøs to andre reaktorer var, DR1 og DR2. Grundene til dette er mange, blandt andet at DR3 er et andet design end de 2 andre samt at DR3 er væsentligt større, både i effekt og dermed også i strålingsniveauer samt rent fysisk, end de 2 andre.
Faktum er dog, at DR3 er under dekommissionering, og som en del af denne proces skæres der blokke af den føromtalte beton i nøje afmålte stykker. Stykker der sidenhen skal placeres i en stålcontainer og som derfor kræver at de har den rigtige størrelse. Det er en proces som er tidskrævende, og som er kompliceret af flere årsager.
I betonen kan der være lommer af kuglebeton ligesom der er brugt armeringsjern til at støbe omkring og det er enormt krævende for de klinger som bruges til formålet. Det betyder, at der er dage hvor der jævnligt skal skiftes savklinger. Op til 4 gange om dagen.
Al skæringen foregår i et lukket bur med en fjernbetjent sav, for at sikre så lidt støv inde i bygningen som muligt, men dette betyder også at udskiftning af klingen tager tid.
Føromtalte bure er tilsluttet store støvsugere, hvis filtre også jævnligt skal udskiftes, en udskiftning som kun kan ske, mens savene står stille.
Men lad os vende tilbage til betonblokkene.
Når betonblokkene er skåret endeligt til, så er de klar til at forlade burene og finde vej til den stålcontainer de skal være i de næste mere end tusind år.
Dog er blokkene så tunge, at de ikke bare sådan er til at løfte og derfor kræver det at disse løftes med kranen, der er installeret som en del af DR3. Et omstændeligt løft, der betyder at blokkene får boret øjer i sig til at løfte i, så en bakke kan placeres under blokken. Når denne er placeret og blokken er sat ned, løftes bakken i stedet med blokken på, over til stålcontaineren. Her fjernes bakken igen og betonen løftes ned i stålcontaineren, der pakkes til denne er helt fyldt op. Det vil sige når 9 blokke er i containeren.
Det er også her, at den nu 63 årige gamle beton ikke længere er afskærmning, men nu er, og i al fremtid vil være, radioaktivt affald.
2023 – ? En rejse slutter
Når blokkene pænt er stablet i stålcontaineren og låget er lagt på, skal containeren fragtes fra DR3 og over på mellemlageret, placeret ca. midt på Risø.
Inden de dog helt kan tage turen, skal affaldets strålingsniveau måles. Selvom affaldet i sidste ende skal i slutdepot, og i den mellemliggende tid skal stå på mellemlageret, er det stadig nødvendigt at vide, hvor meget containeren stråler på ydersiden.
Dette fordi at det har betydning for hvor containeren bliver placeret på mellemlageret, af hensyn til strålingsniveaet uden for lageret og som fremtidig reference, når containeren skal flyttes.
Samtidig får containeren også en stregkode påklistret, ligesom at den oprettes i affalds-databasen, så det altid vil være muligt at slå containeren op og få information om indholdet, en manøvre som alt radioaktivt affald hos Dansk Dekommissionering er igennem.
En enkelt container fyldt med betonblokke vejer mere end 9 tons, så fragten af denne kræver det rigtige udstyr i form af kraner og transportvogne, men også en god portion samarbejde og dygtige medarbejdere.
Når containeren er placeret på mellemlageret, så vil den blive stående der, indtil at den igen skal flyttes til den nye opgraderede lagerfacilitet (NOL), inden den til sidst vil ende sine dage i et slutdepot, senest sat i drift i 2073.