
14 mar Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab, og Roskildes borgmester Tomas Breddam, besøgte Dansk Dekommissionering
Fredag d. 14. marts fik Dansk Dekommissionering besøg af både ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Shack Pedersen, samt Roskildes borgmester, Tomas Breddam, til en dialog omkring det radioaktive affald.
Der var præsentation, dialog og rundvisning på programmet, da minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen, og Roskildes borgmester Tomas Breddam, lagde vejen forbi Dansk Dekommissionering (DD).
Dagens program
Besøget, der varede halvanden time, var med fokus på dialogen om det radioaktive affald, som DD varetager. Herunder de både nært forestående opgaver, men også dem der ligger i fremtiden for DD.
Blandt andet drejede dialogen sig om arbejdet med den nye opgraderede lagerfacilitet (NOL), der skal opbevare det radioaktive affald frem til det langsigtede slutdepot er etableret. Der blev også talt om vejen frem mod en etablering af et slutdepot, der senest i 2073 skal stå klar til at modtage og rumme det radioaktive affald.
Først på programmet var dog en præsentation af DD, de igangværende men også de afsluttede projekter, og en bred indføring i arbejdet med det radioaktive affald.
Dernæst var det tid til en rundvisning på området, med særligt fokus på lagerfaciliteterne, og løbende var der både tid og rum til dialog, alle parter imellem.
Tak for i dag
Efter endt rundvisning og afrunding på dagen, takkede Tomas Breddam og Torsten Schack Pedersen for værtskabet, og DD for besøget.