
27 aug Åbent hus 2025 hos Dansk Dekommissionering var en succes
Mere end 70 mennesker lagde vejen forbi Dansk Dekommissionering, torsdag d. 21/8, da der var inviteret til åbent hus 2025.
Den unikke kombination af dekommissioneringen af de nukleare anlæg på Risø, kombineret med håndteringen af det danske radioaktive affald, er en samfundsopgave der interesserer mange.
Aller tydeligst illustreret ved at Dansk Dekommissionering (DD) igen i år, måtte melde alle pladser besat til årets åbent hus.
Udsolgt åbent hus
75 gæster er der plads til i DD’s største lokale, og samtlige stole var besat, da Steen Nordstrøm, direktør i Dansk Dekommissionering, bød velkommen og satte ord på både historien bag Risø, DD’s opgaver og de fremtidige perspektiver for det danske radioaktive affald.
Rundt på området
Efter endt oplæg blev de mange fremmødte fordelt i 3 grupper, hver med mindst 2 guides bestående af forskellige DD ansatte, og så var det tid til at komme rundt på den del af det naturskønne Risø, hvor DD løser sine opgaver.
Rundvisningen tog ca. halvanden time, hvor de besøgende undervejs både så Hot Cells anlægget, bygningen der tidligere husede DR2 samt lavaktivt og buffer lager.
Aftenens arrangement blev sluttet af med en sandwich og under hele arrangementet var der rig mulighed for at stille, og få svar på, spørgsmål.
En stor tak til de fremmødte, der havde sat en aften af, til at komme på besøg.