
02 sep Ny organisering i Dansk Dekommissionering pr. 1. september
Dansk Dekommissionering ændrer organisering for at styrke fremdriften på prioriterede opgaver.
Steen Nordstrøm, direktør i DD, fortæller om den nye organisering og baggrunden for dette:
”Siden jeg tiltrådte som direktør, har vi i ledelsesgruppen arbejdet sammen om at sikre at vi er organiseret effektivt i forhold til arbejdet med vores højest prioriterede projektopgaver. Den nye organisering skal sikre målopfyldelse og fremdrift på projekterne samtidig med, at vi samler vigtige opgaver omkring bl.a. strålebeskyttelse og arbejdsmiljø samt sikring og beredskab i to ekspertenheder.”
Samling af opgaver under de nye enheder
Organisationsændringen betyder at DD går fra 8 til 6 enheder, og flere enheder skifter navn for at understøtte tydeligheden omkring ansvaret i enhederne.
Der sker ligeledes en organisatorisk flytning af enhederne, så de 3 enheder, der har ansvar for projektopgaverne: Udvikling, Planlægning og Udførende, samles under direktøren.
Opgaver relaterende til strålingsbeskyttelse, kvalitetssikring, arbejdsmiljø og myndighedskontakt samles under Direktøren for strålebeskyttelse, arbejdsmiljø og kvalitet.
Opgaverne omhandlende sikring, beredskab, , IT og bygningsdrift samles under den tekniske direktør.
Derudover har Teknisk direktør fortsat en særlig opgave som nuklear ekspert.
Dansk Dekommissionerings organisering før 1/9-2025