05 aug Kom til åbent hus hos Dansk Dekommissionering d. 26. august 2026
Er du nysgerrig på at se de historiske nukleare anlæg på Risø, og samtidig blive klogere på, hvordan vi opbevarer og håndterer Danmarks radioaktive affald samt hvad det indebærer at dekommissionere anlæggene på Risø?
Så er tilmeldingen nu åben til åbent hus hos Dansk Dekommissionering d. 26. august 2026.
Det foregår fra kl. 17.00-19.30.
Selve rundvisningen indeholder en tur rundt på den del af Risø-halvøen hvor Dansk Dekommissionerings arbejde i dag foregår, med de nukleare anlæg.
Ligeledes vil vi komme forbi udvalgte lagre, hvori Danmarks radioaktive affald opbevares.
Det er en tur på 3 kilometer og hele turen vil foregå udendørs, så husk godt fodtøj og tøj, der passer til vejret.
Praktisk information
Det er gratis at deltage i åbent hus 2026.
Der er et max. deltagerantal på 75, og pladserne besættes efter først til mølle.
Man skal minimum være 14 år for at komme ind på lagrene.
Rundvisningen foregår udendørs.
Rundvisningen er ca. 3 km.
Ved ankomst til Risø, vil man blive taget i mod af en DD medarbejder ved portvagten, hvor man vil blive ’checket ind’.
Indregn gerne 15 min. til check-ind i portvagten samt kørsel fra portvagten til Risøs auditorium og parkering her.
Da vi skal ind og se lagrene er det et krav med lukkede sko og lange benklæder.
Aftenens program:
• 17.00 – Oplæg, ”Om Dansk Dekommissionering” v. Dansk Dekommissionerings direktør, Steen Nordstrøm
• 17.30 – Rundvisning i grupper
• 19.00 – Sandwich og spørgsmål
• 19.30 – Tak for i dag
Sådan tilmelder du dig
Tilmelding foregår via nedenstående tilmeldingsformular, og tilmeldingsfrist er d. 20. august 2026.
Det er gratis at deltage.
Der er et max. deltager antal på 75, og pladserne vil blive besat efter først til mølle.
Hvis du efter tilmeldingen bliver forhindret i at deltage, vil vi sætte pris på, at du kontakter os og framelder, så en anden kan få din plads.
Spørgsmål
Kan rettes til Casper Boe Jensen, kommunikationsrådgiver, på casje@dekom.dk eller 4633 6373.