02 jul Svævestøv var genstridigt

De mekaniske arme, der afrenser de kraftigt kontaminerede Hot Cells for radioaktivitet, har haft en ufrivillig pause. Den fjerde celle, der skulle afrenses, viste sig at indeholde store mængder fint svævestøv, der nærmest klæber sig fast til filtret.

DDekommissioneringen af Risøs historiske anlæg er en unik opgave. Dokumentationen er ofte mangelfuld, og som arbejdet skrider frem, åbenbarer der sig gang på gang uventede elementer. Således også ved den igangværende grovrensning af Hot Cells:

De tre første af de seks Hot Cells blev sandblæst med fjernbetjente, mekaniske arme i 2017. Disse tre celler har primært været brugt til kemiske forsøg og har desuden været forsøgt afrenset i 1990’erne med vand. Sandblæsningen startede her for at samle erfaringer med udstyret til de tre sidste celler, hvor målinger viser, at radioaktiviteten er højere.

Ved indgangen til 2018 gik man i gang med den fjerde celle. Den har været brugt til et utal af mekaniske forsøg, blandt andet til slibning, og er aldrig tidligere forsøgt afrenset, så det var forventet, at der ville ligge større mængder radioaktivt støv. Man var dog ikke forberedt på, at svævestøvet ved udsugning ville sætte sig så godt fast i filtret:

“Under grovrensningen bruger vi en kraftig vakuumsuger, der står ved siden af cellerne. Den har et luftfilter øverst og en såkaldt cyklon i bunden, der samler partiklerne fra sandblæsningen og sender dem ned i en afskærmet tromle,” forklarer projektleder Bjarne Rasmussen og fortsætter: “Sætter der sig radioaktivt støv i luftfiltret, har vi to forskellige metoder til at løsne det og få det ned til cyklonen: trykluft og vibration. Men i den fjerde celle viste det sig ikke at være tilstrækkeligt; det meget fine og cæsiumfyldte svævestøv nærmest klæbede sig fast til filtret og filterkassen.”

Behov for mere plads
Filtret måtte skiftes, før sandblæsningen kunne fortsætte. I forberedelsesfasen var der blevet øvet filterskift på et stillads, men med den brat forhøjede radioaktivitet i filterkassen var et stillads ikke længere hensigtsmæssigt.

“For at kunne arbejde effektivt og få de lavest mulige strålingsdoser var der behov for tre mand til opgaven, så vi måtte have mere arbejdsplads,” konstaterer Bjarne Rasmussen.

De seneste måneder er blevet brugt på at konstruere en tre meter høj platform med et arbejdsrum ovenpå. Konstruktionen er opbygget i en nærliggende bygning for derefter at blive placeret ved siden af vakuumsugeren som udvidelse af et eksisterende arbejdsrum ved filtret. Det samlede arbejdsrum har et lavere lufttryk end omgivelserne for at kunne holde radioaktiv forurening inde.

Nu har tre medarbejdere så skiftet filtret. Den vellykkede arbejdsoperation tog en halv time, fra de første skruer blev løsnet, til en truck havde løftet filter og afskærmning ud af døren og ned i en container.

Flere forbedringer
Platformen er konstrueret, så den kan blive stående til fremtidige filterskift uden at genere det øvrige arbejde, der sker i området omkring vakuumsugeren. Men forventningen er, at der kun vil blive behov for platformen ganske få gange.

For sideløbende med, at platformen blev designet og bygget, blev en anden forbedring iværksat: tilføjelsen af et mindre filter, der skal opfange svævestøvet, før det når frem til vakuumsugeren og filtret deri. Dette nye filter er bygget direkte ind i en afskærmet tromle, der er nem at udskifte og transportere væk, når en passende mængde radioaktiv forurening er indsamlet.

Med de to nye konstruktioner på plads kan grovrensningen fortsætte. Ligesom i den fjerde celle forventes svævestøvet også at husere i de to sidste celler, der skal sandblæses, men nu er teamet klar til at binde an med det.