Følg nedtagningen af den største forsøgsreaktor

Følg med i arbejdet med at nedbryde Danmarks største forsøgsreaktor DR3 fra det tidligere Forsøgscenter Risø. Vores opgave er at afrense det tidligere forsøgsområde på Risø-halvøen til “green field” – dvs at fjerne radioaktivitet og kemikalier, så området fremover kan anvendes uden restriktioner. DR3-reaktoren er et af projekterne.

VVi er nu i gang med anden fase af arbejdet med at afmontere og nedtage (= dekommissionere) DR3, som er den største forsøgsreaktor, som Danmark har haft. I den første fase blev alle reaktorens perifere rørsystemer, køleinstallationer, el-systemer osv. afmonteret.

Følg med på vores overvågningskamera her, mens vi er i gang med at fjerne de indre dele og nedbryde reaktorblokken. I midten ses den tykke stålplade, som beskytter mod den kraftige stråling fra forsøgsreaktorens indre. Selve hallen er sikker at gå rundt i, men alle medarbejdere skal bære dosimeter, der måler den aktuelle stråling.

Opdateret 8. oktober 2013: Vores timelapse-video dækker nu ca. 12 måneders arbejde fra sommeren 2012 til sommeren 2013.



Skip to content