En Risø-bid i smilets by

Udstillingen “Det nysgerrige menneske – på opdagelse i en usynlig verden” er netop åbnet på det videnskabshistoriske Steno Museum i Aarhus. Blandt de udstillede genstande er adskillige klenodier fra Forskningscenter Risø.

UUdforskningen af atomer og partikler er i centrum på den nyåbnede udstilling, hvor formidling og scenografi går sammen om at tale til den besøgendes sanser. Niels Bohrs pibe, et tågekammer og ikke mindst et stykke af den gigantiske partikel-accelerator fra CERN i Schweiz er blandt de mange genstande, der formidler naturvidenskabens undere.

En sektion af udstillingen handler om, hvordan nye opdagelser og opfindelser både kan være livsvigtige og samtidig få utilsigtede og farlige konsekvenser. Udvalgte genstande fra Forskningscenter Risø fortæller sammen med eksempler på protestsange, nyheder i TV og avisforsider historien om en lang og stadig aktuel diskussion om brugen af atomkraft og kernevåben.

Læs mere om udstillingen på Steno Museets hjemmeside



Skip to content