Vi modtager igen affald

Efter næsten fem måneders nedlukning af DD’s affaldsmodtagelse er der hobet en del radioaktivt affald op rundt om i landet. Derfor modtager vi fra den 4. maj igen affald.

PPå grund af nedlukningen af de statslige arbejdspladser har det siden den 9. december 2020 kun i akutte situationer været muligt at aflevere radioaktivt affald hos Dansk Dekommissionering. For at undgå en større ophobning af affaldet åbner vi igen for modtagelse fra den 4. maj, selvom resten af vores virksomhed fortsat er lukket ned.

Fra tirsdag den 4. maj vil de normale åbningstider for modtagelse af affald være gældende: tirsdage, onsdage og torsdage i tidsrummet kl. 10-12. Men bemærk, at indlevering altid kræver en forudgående aftale med os.

Kunder, der allerede har anmeldt deres affald, kan kontakte os på 2272 6358 for at aftale nærmere om overdragelsen. Ligeledes kan man ringe på samme nummer ved spørgsmål i øvrigt.



Skip to content