12 jan Flytning af arbejdsdækket i DR3
I Dansk Dekommissionering er der løbende opgaver, der ikke findes så mange steder og en af disse er flytningen af de mere end 60 år gamle arbejdsdæk i Dansk Reaktor 3 (DR3)
A t arbejde i en tidligere forsøgsreaktor er i sig selv en unik og på mange måder speciel opgave, som stiller unikke og specielle krav.
Kombinerer man denne unikke arbejdsramme med et massivt stål dæk i mere end 120 dele, som skal skilles ad, flyttes ned og samles igen, så har man en af den type opgaver som ikke eksisterer mange steder i verden.
Derfor flyttes arbejdsdækket
Jonas Bie Mahler har siden 2021 været projektleder for dekommissioneringen af DR3, Danmarks største forsøgsreaktor, både fysisk og energimæssigt.
En proces der har pågået siden etableringen af Dansk Dekommissionering for 19 år siden, i 2003, og hvor blandt andet flytning af arbejdsdækket er en af de mange opgaver, der følger med.
Lige nu er dekommissioneringen af DR3, på et stadie hvor der skæres i den beton, der har omgivet reaktorkernen, det som i fagtermer kaldes reaktorblokken. Denne blok består blandt andet af flere meter tyk beton i sin tid iblandet stålkugler for at øge densiteten og afskærmningen mod radioaktiv stråling, som skæres i store stykker med savklinger.
Det er en omstændig proces, og grundlæggende for denne proces er at arbejdet nødvendigvis må foregå på et stabilt og holdbart underlag, og det er her at arbejdsdækket kommer ind i billedet.
Et arbejdsdæk som man har valgt at bibeholde, da det giver nogle åbenlyse fordele i arbejdet med at dekommissionere DR3.
”Dækket i DR3 har fra start af været en del af designet af reaktoren. Derfor har det været oplagt for os at bruge det til at arbejde på, fremfor at skulle rive det ned, dekommissionere det, og arbejde med stilladser”, fortæller Jonas Bie Mahler.
Nu er dekommissioneringen i DR3 nået så langt at arbejdsdækket altså skal flyttes længere ned, for at kunne komme til at save mere af reaktorblokken, men selve flytningen er i sig selv også en tidskrævende proces.
Sådan flyttes arbejdsdækket
For at forstå dimensionerne og designet på arbejdsdækket, er man nødt til at forstå hvad intentionen med konstruktionen har været.
Jonas Bie Mahler fortæller: ”Dækket er designet til, at man kan stille vores transportflasker på det, sådan en vejer 23 tons og fylder ca. 1. kvadratmeter i gulvplan og er over 4 meter høj. Så det er et meget kraftigt bygget dæk, med nogle kæmpe bjælker. Sammenlignet med hvad vi bruger det til i dag er det nu virkelig voldsomt dimensioneret, men det giver en stor stabilitet”.
Selve arbejdsdækket er bygget op af en slags hyldeknægte, der monteres på selve reaktorblokken i et beslag med forskellige niveauer. På disse hyldeknægte lægges så massive stålbjælker, der spændes fast i stålsøjler, der er fastgjort i gulvet. Oven på stålbjælkerne placeres så til slut 39 plader, som tilsammen udgør fladen hvor arbejdet pågår ovenpå.
I sig selv er operationen ikke nødvendigvis frygteligt kompliceret, så længe man har styr på tegningerne og fremgangsmetoden, men den er omstændig og tidskrævende.
”For at flytte arbejdsdækket skal hyldeknægten fjernes, og det kræver at alt skilles ad. Man kan ikke delvis sænke dækket, eller sænke dele af dækket uafhængigt, men det hele skal skilles ad. Og det kræver plads, og det tager tid.” Forklarer Jonas Bie Mahler.
Udfordringer opstår løbende
En af de håndværkere som har sin daglige gang inde i den tidligere forsøgsreaktor, og som nu for anden gang i sin tid i Dansk Dekommissionering er med til at flytte arbejdsdækket er Rune Duelund Nielsen.
I sig selv er Rune Duelund Nielsen en af de vigtigste ressourcer i planlægningen af selve flytningen af DR3, da han tidligere netop har været med til at flytte det, og foruden tegningerne af arbejdsdækket er den praktiske erfaring og viden uhyre vigtig.
Derfor kender Rune Duelund Nielsen også til de udfordringer, der kan opstå løbende i processen, og hvordan disse kan imødegås.
”Sidst vi flyttede dækket kunne vi konstatere at en af de store udfordringer vi stødte på, var at man har valgt at male dækket med noget ret kraftig maling indeholdende PCB og bly. Det har haft den effekt at alle de ’åbne’ huller som dækket skulle flyttes ned til og fastgøres i, der var gevind malet over, og hullernes diameter ændret. Det betød at vi dengang, måtte slibe alle gevind og huller op igen, så tingene kunne passe sammen. En slibning som selvfølgelig også stillede nogle krav til arbejdssikkerheden når man arbejder med PCB og bly.”.
I samme kategori af udfordringer oplevede man i sin tid også, at da arbejdsdækket ikke var blevet flyttet i mere end 40 år, var der enkelte bolte og samlinger, der i den grad havde sat sig fast, og som krævede kreative løsninger for at få fri.
En anden lavpraktisk udfordring i udførelsen af opgaven, og som hænger uløseligt sammen med planlægningen, er at hele operationen forgår på relativ trang plads. For når arbejdsdækket flyttes, så mister man samtidig den største afsætningsplads i DR3, og derfor skal man være kreativ når dækket skilles ad og placeres rundt om i bygningen. Her er det dog vigtigt at delene placeres, så de er tilgængelige når arbejdsdækket igen bygges op, og man dermed ikke skal bruge unødig tid på at flytte ting rundt.
Og i denne forbindelse spiller den særlige ring-kran, på engelsk kaldet en polar-crane, en helt central rolle, men det er samtidig også en af de ting, der kan medføre udfordringer.
”Vi har desværre nu oplevet af kranen har krævet en reparation undervejs, og dermed ikke har kunnet køre stabilt, så det sætter hele processen i stå i den periode hvor kranen er ude af funktion, da den er afgørende for at kunne løfte arbejdsdækkets elementer”.
En sidste central ting som hele tiden er i højsædet i flytningen er arbejdssikkerheden. Det er ikke en udfordring i sig selv, tværtimod er det af afgørende betydning. Men når man arbejder med så tunge elementer og stort maskinel som tilfældet er i forbindelse med flytningen, og samtidig i en højde der kræver sikring, så betyder det selvfølgelig at, der skal foretages løbende justeringer for at sikre at der ikke bliver gået på kompromis med sikkerheden.
Ting tager tid
Selve flytningen af arbejdsdækket er berammet til en varighed på 4 effektive arbejdsuger, men som med al planlægning er det en afvejning af hvor hurtigt det kan gå hvis alt fungerer optimalt kombineret med en indbygget buffer.
Kigger vi fremad i spåkuglen for næste gang at dækket skal flyttes eller måske helt fjernes, så forventer Jonas Bie Mahler ikke, at der skal gå endnu 2 år.
”Vi er blevet væsentligt hurtigere og langt mere effektive i selve den udførende del omkring at skære i reaktorblokken. Vi har optimeret på mange punkter, f.eks. ved at kunne køre med to save kontra en sav tidligere, men også udefrakommende ting som Corona-nedlukningen håber vi at undgå fremadrettet”.
Derudover nævner han udsugning, større skærebure og erfaring med udstyret som medvirkende faktorer til at arbejdet med at skære i reaktorblokken i dag går væsentligt hurtigere end tidligere.
Samtidig ved Jonas Bie Mahler dog også godt, at jo længere i den samlede proces omkring dekommissioneringen af hele DR3, så øges komplicitetsgraden.
”Det bliver kun sværere jo længere i processen vi kommer.”
Men for nuværende er det flytningen af arbejdsdækket i DR3, der er fokus på inden Dansk Dekommissionering igen kan begynde at dekommissionere Danmarks største forsøgsreaktor.