Dansk Dekommissionering sorterer mere affald end de fleste. I 2025 har Dansk Dekommissionering frigivet 33 tons materiale til almindelig affaldsbehandling, mens 1,3 ton er blevet klassificeret som radioaktivt affald og oplagret på Risø. Sorteringen er et markant bidrag til at begrænse de mængder af affald, der i fremtiden skal deponeres i et slutdepot.

Eekst.n af Dansk Dekommissionerings centrale opgaver er at sikre, at den endelige mængde radioaktivt affald, som Danmark skal deponere under jorden, bliver så lille som muligt. Derfor arbejder medarbejderne i DD’s frigivelseslaboratorie på Risø målrettet med at skelne mellem det materiale, der rent faktisk udgør radioaktivt affald – og det, der ikke gør.

Avancerede målinger sikrer korrekt klassificering
I frigivelseslaboratoriet bliver alt materiale, der forventes at ligge under grænseværdierne for radioaktivt affald, kontrolleret grundigt. Her anvendes avanceret måleudstyr, der kan opfange selv meget lave niveauer af stråling. Kun hvis der ikke kan måles radioaktivitet over grænseværdierne, bliver materialet frigivet til konventionel affaldshåndtering.

Frigivelsesfunktionen er den eneste akkrediterede af sin slags i Danmark.

I 2025 betød målingerne, at 33,1 ton materiale blev frigivet som almindeligt affald, mens 1,3 ton blev klassificeret som radioaktivt affald og oplagret på Risø. Det er den største mængde frigivet affald i de seneste fem år. I 2021 blev 3,7 ton frigivet, i 2022 28,5 ton, i 2023 9,3 ton og i 2024 3 ton.

Samlet er der fra og med 2021 blevet frigivet 77,7 ton affald til almindelig håndtering, mens 5,4 ton er blevet klassificeret som radioaktivt affald.

Det materiale, der typisk frigives, tæller blandt andet reaktordele, beton, stålkonstruktioner, ventilationsanlæg, vandrør, maskindele og øvrige bygningsdele fra den tidligere atomforskningsstation på Risø.

Der findes også affald, som ikke kommer forbi frigivelseslaboratoriet, fordi mindre avanceret måleudstyr på forhånd kan fastslå, at det er radioaktivt. Dette sendes direkte på lager.

Stor besparelse for samfundet
Det er endnu ikke fastlagt, hvordan det kommende slutdepot for Danmarks radioaktive affald skal konstrueres eller hvad det vil komme til at koste. Men det står klart, at det er væsentligt dyrere at deponere radioaktivt affald i et slutdepot, end det er at sende materiale videre som almindeligt affald.

Derfor har hvert eneste kilo, der kan frasorteres som ikke-radioaktivt, en direkte positiv effekt – både på miljøet og på de langsigtede omkostninger for staten og dermed for skatteborgerne.

Mikkel Øberg, direktør for strålingsbeskyttelse, arbejdsmiljø og kvalitet hos Dansk Dekommissionering, glæder sig over årets resultat:

“Det er et rigtig flot resultat, at vi endnu en gang kan frigive så store mængder materiale. Det er et konkret bevis på, at vores faglighed og vores måleprocesser virker præcis, som de skal. Hver gang vi kan dokumentere, at et materiale ikke overskrider grænseværdierne, sparer vi både ressourcer, plads i slutdepotet og penge for samfundet. Det er helt centralt for vores opgave.”

Fakta

Frigivet affald

• Materiale, der efter måling ikke indeholder radioaktivitet over grænseværdierne
• Kan håndteres som almindeligt affald
• Belaster ikke slutdepotet og er billigere for samfundet

Radioaktivt affald

• Materiale, der indeholder målelig radioaktivitet over grænseværdierne
• Sendes direkte på lager på Risø
• Skal på sigt deponeres i slutdepot

Frigivelseslaboratoriet

• Danmarks eneste akkrediterede laboratorium til frigivelse af materiale
• Udfører præcise målinger af stråling for at klassificere affald korrekt
• Sikrer, at kun det nødvendige ender som radioaktivt affald