09 apr Områdemonitorering – En central del af en forsvarlig håndtering af Danmarks radioaktive affald
Siden driftsstart i 1957, da den første af de i alt tre reaktorer på Risø blev startet, har der været overvågning af området på og omkring halvøen
Siden 2003, da Dansk Dekommissionering (DD) blev oprettet, har det omfattende program for områdemonitorering været DD’s ansvar, og DD sikrer, at programmet gennemføres i overensstemmelse med retningslinjerne fra de nukleare tilsynsmyndigheder.
Områdemonitoreringen sørger for en nøje overvågning af DD’s potentielle udledning af radioaktive stoffer.
Dermed er overvågningen med til at sikre, at DD’s aktiviteter ikke påvirker omgivelserne negativt. Grundlæggende består programmet af to hoveddele: overvågning indenfor hegnet og overvågning udenfor hegnet.
Indenfor hegnet: Sikkerhed for medarbejdere og samarbejdspartnere
Indenfor hegnet fokuserer DD på at beskytte egne medarbejdere samt de nærmeste naboer på Risø-området, det vil sige medarbejderne på DTU og Aarhus Universitet.
Der gælder meget klare regler for strålingsniveauerne ved de nukleare anlæg, lagrene og relaterende faciliteter på halvøen. Reglerne er fastsat af de nukleare tilsynsmyndigheder (Sundhedsstyrelsen og Beredskabssstyrelsen), der ligeledes foretager tilsyn og løbende kontrol af DD.
DD foretager ligeledes selv konstant målinger af strålingsniveauerne både inde i og omkring anlæggene. Disse målinger består bl.a. af passiv overvågning ved hjælp af forskellige måleapparater samt løbende kontaminationsmålinger ved hjælp af aftørringsprøver, som analyseres og dokumenteres systematisk.
Derudover arbejder DD med strålingsbeskyttelse ved alle aktiviteter, således at planlægning og løbende overvågning under aktiviteterne sikrer, at der ikke sker utilsigtede udslip.
Udenfor hegnet: Miljøovervågning i nærområdet
Der gælder også regler for den miljøovervågning, DD skal foretage udenfor hegnet.
I samarbejde med DTU, som er leverandør af områdemonitoreringen, foretager DD løbende målinger af luft, sediment, regn, græs, vand og jord. Der foretages mere end 160 prøveindsamlinger årligt udenfor hegnet.
Efter indsamling af prøverne står DTU’s radiokemiske laboratorium for analysen af de indsamlede prøver, hvor man kigger efter alt fra tritium i regnen, bly i havvandet, beryllium i luften, kalium i græsset, iod i kloakvandet og cæsium i sedimenter på havbunden.
Til sidst samles de foretagne analyser i en rapport, der offentliggøres på www.dekom.dk/publikationer.
Sådan arbejder DD med strålingsbeskyttelse
Enheden strålingsbeskyttelse, arbejdsmiljø og kvalitet (SAK) har til ansvar at sikre strålingsbeskyttelse i relation til DD’s virke. I afdelingen er både helseassistenter samt helsefysikere ansat og alle arbejder med forskellige strålebeskyttelsesopgaver.
Helsefysikerne arbejder primært med den planlæggende og beregnende del af strålingsbeskyttelse, ligesom de gennemfører intern uddannelse i strålingsbeskyttelse.
Helseassistenterne foretager den løbende monitorering af anlæggene samt prøveindsamling, ligesom de sikrer dosisovervågning af DD’s medarbejdere.
I afdelingen er ligeledes tilknyttet laboratorier til analyse af de indsamlede prøver, ligesom det er muligt for DD at foretage radiologiske målinger af det affald, som bliver skabt ved dekommissionering af anlæggene.
Hos DD er medarbejderne inddelt i to strålingsrelaterede kategorier; strålingsudsatte medarbejdere og ikke-strålingsudsatte medarbejdere. Kategorier man også gør brug af i andre erhverv, f.eks. på hospitaler.
De strålingsudsatte medarbejdere er dem, der har opgaver på de nukleare anlæg og som dermed kan forventes at modtage (lave) strålingsdoser.
De strålingsudsatte medarbejdere bærer passive dosismetre (højre billede), som på månedlig basis indsendes til Sundhedsstyrelsen, hvor dosis registreres og journaliseres. Derudover bærer de digitale dosismetre (venstre billede) ved aktiviteter eller ophold på anlæggene.
De seneste tal fra 2024, viser at personer, der arbejder med dekommissionering (det var for 2024 udelukkende hos Dansk Dekommissionering), i middeldosis pr. person har modtaget en dosis på 0,02 mSv. Til sammenligning modtager man 0,05 mSv på en flyvetur til New York¹².
Ikke-strålingsudsatte medarbejdere er eksempelvis kontorpersonale. De bærer ikke kontinuerligt passive dosimetre, men har naturligvis adgang til personlige digitale dosismetre som skal bæres ved evt. ophold på anlæggene. Skulle ikke-strålingsudsatte medarbejdere modtage en dosis, registreres det også.
En sidste personelkategori er DD’s eksterne samarbejdspartnere. Det er f.eks. håndværkere, som skal have adgang til anlæggene. Disse er grundlæggende underlagt samme overvågning som DD’s egne strålingsudsatte medarbejdere og skal ligeledes bære passive og digitale dosismetre samt være iført evt. andet sikkerhedsudstyr.
På de nukleare anlæg er installeret forskellig overvågning af strålingsniveauer afhængig af anlægget. En central overvågning er ved hjælp af konstant luftmonitorering, de såkaldte iCAMs, der overvåger luftbårne radioaktive partikler (højre billede nedenfor).
I og rundt om anlæggene foretages der løbende kontaminationsovervågning ved hjælp af aftørringsprøver. Prøverne analyseres kort tid efter indsamlingen og hurtigt kan klarlægge, om der er kontamination i et område (venstre billede nedenfor).
Dokumentation og gennemsigtighed
Alle målinger og analyser samles i forskellige rapporter, som offentliggøres på www.dekom.dk/publikationer.
Ligeledes udkommer der årlige rapporter fra Sundhedsstyrelsen, hvori der er en oversigt over doser forbundet med erhvervsmæssig bestråling. Heri er der en kategori omhandlende dekommissionering.
Rapporterne er offentligt tilgængelige og bidrager til gennemsigtighed omkring DD’s aktiviteter.
Fakta: hvad er radioaktiv kontamination?
Kontamination er når et ellers rent emne får noget beskidt på sig. Her kan typisk være tale om et emne, der ikke i sig selv er radioaktivt affald, men som har fået noget radioaktivt på sig, som medfører at emnet strålingsmæssigt overstiger en grænseværdi.
Ved en afrensning af emnet, det kan være med noget så simpelt som vand eller aftørring, kan man fjerne den radioaktive kontamination og igen sikre, at emnet er under grænseværdierne.
Et eksempel på dette kan være et betongulv med radioaktivt støv på. Støvet kan fjernes med støvsugning, og på den måde kan den øgede radioaktivitet fjernes, så gulvet igen bliver rent i strålingsmæssig forstand. Den fjernede kontamination behandles dernæst som radioaktivt affald.