De eneste helseassistenter i Danmark findes hos Dansk Dekommissionering, en unik rolle på en unik arbejdsplads.

S olen er så småt gået ned over de karakteristiske sølvpopler, der skyder flere meter op langs alleen som fører ned til Dansk Dekommissionering på det naturskønne Risø.

Solens nedgang i Roskilde Fjord betyder for de fleste ansatte på Risø, her i februar måned, en ende på arbejdsdagen. Men i dag betyder solnedgangen det modsatte for Christian, der i dagens sidste stråler parkerer sin bil uden for bygning 214, Dansk Dekommissionerings hovedkontor.

Christian er Helseassistent i Dansk Dekommissionering, en funktion der kun findes lige netop der, og som altid skal være til stede på nukleare anlæg i Danmark.

Helseassistenterne i Dansk Dekommissionering er godkendt som Strålebeskyttelseskoordinatorer af SIS, Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen.

Helseassistent i DD
Christian ifører sig sin ’uniform’, der består af kittel og sikkerhedssko. På kitlen er påmonteret både en såkaldt MGP – et elektronisk dosimeter og et TL (termo-luminicens)-dosimeter, til registrering og måling af ekstern bestråling. I den ene lomme ligger 2 vagttelefoner og brystlommen er fyldt op af små runde vatrondel-lignende ting, som bruges til at tage aftørringsprøver, såkaldte ’smear-tests’.

Christian har været helseassistent i Dansk Dekommissionering de sidste 3 år, og hans vej til det unikke job, førte ham først gennem militæret og siden en miljøteknolog uddannelse.

“Jeg så jobopslaget en dag, og syntes at det lød spændende at få lov til at arbejde ude på Risø-området, det har jo på en måde lidt en mystik over sig. Det havde det i hvert fald for mig. Samtidig har min mor tidligere arbejdet derude, så mere mystisk er det heller ikke, men jeg synes det lød spændende.”

En jobsamtale senere og så var Christian klar til at gå ombord i 6 måneders uddannelsesforløb hos Dansk Dekommissionering. For uanset baggrund så skal alle Helseassistenter i Dansk Dekommissionering igennem 6 måneders uddannelse med fokus på strålingsbeskyttelse, før de kan indgå i ’vagten’.

“Først blev jeg lidt nervøs ved udsigten til de 6 måneder tilbage på skolebænken, men når først undervisningen kom i gang, og man kunne relatere det til den virkelighed, der er herude, så lærte jeg virkelig meget af det.”

Alene fra starten
Skæbnen ville det således, at da Christian blev færdig med sin uddannelse som Helseassistent, så verden noget anderledes ud.
Corona-pandemien var i fuldt udbrud, Dansk Dekommissionering var ligesom resten af de statslige arbejdspladser hjemsendt, og det gav en noget særpræget start i et job, der i forvejen er unikt på mange måder.

“Det er ikke nogen hemmelighed, at man lige skal vænne sig til at arbejde aften/nat, til at starte med. Kombineret med Corona var det selvfølgelig helt specielt.
Dog er jeg jo også på arbejde i et tidsrum hvor der er andre, så man har et forhold til sine kollegaer i teamet, selvom det for mig, i min rolle, nok er lidt anderledes end for de fleste 8-16 stillinger.”

Foruden sine kollegaer hos Dansk Dekommissionering, har den vaghavende helseassistent også et samarbejde med Risøs portvagt, der også er til stede på området på alle tider af døgnet alle årets dage.

Sikkerhed i rutinerne
Rollen som vagthavende helseassistent handler i sin kerne om sikkerhed. Sikkerhed for at der er nogle til stede på området hvor Danmarks radioaktive affald opbevares, hvis et uheld skulle ske. Og sikkerhed for at strålingsniveauer og radioaktiviteten i og omkring affaldet, konstant er under overvågning, således at der ikke kan opstå et læk uden det vil blive opdaget.

På mange måder kan rollen sammenlignes med en brandmands, der det meste af tiden forhåbentligt ikke skal i aktion.

Udover at skulle kunne agere i en akut-situation, fylder de mere rutine-prægede opgaver meget i en helseassistents portefølje.

Hver uge skal de samme tests og prøver tages og de samme områder kontrolleres. Alarmer og måleapparater skal tjekkes, og apparater skal have påfyldt væsker og vedligeholdes. F.eks. laver helseassistenterne analyser på Dansk Dekommissionerings isotoplaboratorie.

“Vi har et ark med opgaver som vi skal nå i løbet af en vagt, hvor man kvitterer og sikrer at det bliver gjort. Derudover så er der dags-specifikke opgaver, som varierer over ugen. Det sikrer at vi ikke overser noget, og at vi hele tiden er skarpe på at få gjort de ting som skal gøres på en vagt.” Fortæller Christian.

Foruden rutine-prøverne bidrager helseassistenten også til en kontinuerlig overvågning af området, og til at hjælpe sig har den vagthavende helseassistent sine føromtalte apparater, der hele tiden er med rundt på området, også diverse computere og andre alarmsystemer.

Altid på området
Hos Dansk Dekommissionering er der som sagt altid helseassistenter til stede på området, og flere i den normale arbejdstid 8-16.

Det skyldes at helseassistenterne i Dansk Dekommissionering har til opgave at overvåge og rådgive i strålebeskyttelsesforhold ved arbejdsopgaverne i klassificerede områder, samt at måle på både det interne og eksterne affald. Så de er med andre ord en central del af hele opgaven med at dekommissionere de nukleare anlæg, og modtage eksternt radioaktivt affald.

Særligt i forhold til det affald, der opstår som en konsekvens af dekommissioneringen af de nukleare anlæg på Risø, er det vigtigt at helseassistenterne kan kategorisere affaldet, og måle på hvilke niveauer af radioaktivitet affaldet indeholder. Men allerede inden en dekommissionerings-opgave er helseassistenterne med til at måle på dosishastigheder (ekstern stråling) og forureningsgrad (kontamination) på emner eller lokaler, og dermed bidrage til hvordan den specifikke opgave kan løses.

Foruden at måle på affaldet og områder, er helseassistenterne også med til at måle på personer, der forlader de særlige ’klassificerede områder’, for at sikre at de ikke medbringer uønsket kontamination ud af området.

Derfor er der i Christians tilfælde tale om at være ’vagthavende helseassistent’, en rolle, der adskiller sig fra en helseassistents rolle i dagtimerne, men som grundlæggende har samme formål, at bidrage til optimering af strålebeskyttelsen.

Fri næste morgen
Næste morgen kan Christian aflevere de to telefoner til henholdsvis ’den tekniske vagt’ og en helseassistent-kollega, og hvis alt er forløbet planmæssigt køre hjem og holde fri.

Lige indtil han igen skal møde ind og sammen med sine andre helseassistent-kollegaer, og sikre at der altid er en med den rette viden og kompetence til stede på området hos Dansk Dekommissionering.

Fakta om helseassistent-funktionen

”Helseassistentens arbejdsopgave kan sammenfattes til, at han/hun skal medvirke til, at det personale, der arbejder med radioaktive stoffer og ioniserende stråling, ikke modtager større doser end nødvendigt under hensyntagen til, at alle eksponeringer skal være så lave, der med rimelighed kan opnås.” – Helsefysik, Per Hedeman Jensen et al.

En helseassistent er en lovbestemt funktion, der altid skal være til stede på en nuklear facilitet, både i Danmark og internationalt.

Helseassistentens rolle er at sikre og optimere strålebeskyttelsen døgnet rundt.

Helseassistenten har, som en af de eneste funktioner i Danmark, beslutningskompetence der tager prioritet over brandvæsnets.

En helseassistent foretager løbende overvågning og målinger i og omkring et nukleart anlæg, for at kunne forebygge evt. hændelser, hurtigst muligt.

Helseassistenten er en del at et større beredskab i tilfælde af uheld.