Dialogmøde før konference om radioaktivt affald

I dag skriver DR P4 Bornholm, at Dansk Dekommissionering ikke vil diskutere teknik om atomaffald offentligt. For en ordens skyld må vi gøre opmærksom på, at det er ikke korrekt.

II modsætning til, hvad DR P4 Bornholm skriver, vil  DD gerne diskutere teknik om radioaktivt affald, og vi gør det ofte. Dette ville også fremgå, hvis man hørte interviewet i sin helhed. Vi har da heller ikke afvist deltagelse i den omtalte konference den 24. marts, men vi har ønsket en forudgående dialog om blandt andet forudsætningerne for et arbejdspapir, der er udarbejdet af det tyske Öko-institut ved Gerhard Schmidt. Begrundelsen er, at arbejdspapiret indeholder konklusioner, som umiddelbart undrer os, og som vi også tidligere har kommenteret i blandt andet dagbladet Information.

Vi finder det formålstjenligt med en direkte dialog med arrangørerne og Gerhard Schmidt om de teknisk-faglige detaljer, så vi undgår en debat baseret på misforståelser og manglende kendskab til hinandens forudsætninger. Vi har med andre ord prøvet at få et dialogmøde i stand med arrangørerne, fordi vi gerne vil blive klogere, idet vi ikke kender Gerhard Schmidts forudsætninger for at skrive sit arbejdspapir.

En konference består typisk af en række afgrænsede oplæg, og vi vil på dialogmødet gerne mere i dybden med det faglige stof, end en halv dags konference giver mulighed for.

Vi ser derfor frem til at holde et teknisk-fagligt dialogmøde med arrangørerne af konferencen og Gerhard Schmidt den 16. marts



Skip to content