DD’s årsrapport for 2013

Årsrapporten indeholder beretning om DD’s virksomhed i 2013 og afrapporterer de opnåede resultater i forhold til resultatkontrakten.

II 2013 er DD nået et vigtigt skridt videre i dekommissioneringen af Danmarks største forsøgsreaktor DR3. Der er nu gjort de nødvendige forberedelser til, at vi i løbet af 2014 kan løfte den 22 tons tunge stålprop på reaktortanken.

Vi er begyndt at dekommissionere Teknologihallen, hvor der blev fremstillet brændselsstave til DR3-reaktoren. Arbejdet skrider lovende frem, og vi forventer at blive færdige ultimo 2014.

På Hot Cells fortsatte arbejdet med detailplanlægningen af arbejdsprocesserne samt udvikling, design og fremstilling af prototyper på værktøjer. Projekt er teknisk og udførelsesmæssigt meget kompliceret, hvilket har forsinket de oprindelige tidsplaner.

På affaldsområdet kan specielt nævnes, at der er gennemført et EU-udbud med henblik på volumenreduktion af radioaktivt jern og brændbart materiale.

Se årsrapporten her



Skip to content